LICITATIONEN MENER: Erhvervsskoler er skudt tilbage til start
Af Christian Brahe-Pedersen
Det er ikke mere end et halvt år siden, at valgkampen var i fuld i gang, og hvor ikke mindst nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) både op til og under valgkampen bedyrede, at der ikke skal spares på uddannelse. Tværtimod skal der investeres i uddannelse.
Efter regeringskontorerne er indtaget, kan man desværre konstatere, at piben har fået en anden lyd. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har bebudet samlede besparelser på 240 mio. kr. i årene 2020 til 2023 på erhvervsskoler og gymnasier for at finde finansieringen til den nye FGU-uddannelse, der skal klæde unge under 25 år bedre på til en ungdomsuddannelse eller et job.
Det er rent ud sagt tudetosset og skaber ikke ligefrem bedre uddannelser. Godt nok får man gjort noget ved den gruppe af unge, som endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Men at det skal gå ud over erhvervsskolerne er en gåde.
Ros til regeringen for tidligere at have fjernet det forkætrede omprioriteringsbidrag og fastholde en pulje til erhvervsskolerne.
Men skolerne bliver i den grad skudt tilbage til start, når der årligt skal findes besparelser på et tocifret millionbeløb.
Skolerne er i forvejen hårdt spændt for med gammelt udstyr og manglende undervisningskompetencer. Og de nye besparelser gør ikke ligefrem situationen bedre.
Igen kan man konstatere, at de erhvervsskoler, som skal fodre erhvervslivet med kvalificeret arbejdskraft, må holde for.
Det er ikke rimeligt og er en ommer.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
