23948sdkhjf

Frosten har fået fast tag i Danmark

Få lavet hullerne i vejen, inden vinteren gør dem værre – det betaler sig, påpeger Asfaltindustrien
Frosten kommet til Danmark, og når det sker, så kommer der slaghuller i vejenes asfalt. Det kan blive dyrt, hvis man ikke omgående får hullet lavet og vejen forseglet, advarer Asfaltindustrien.

Sagen er nemlig, at en vej består af en tyndt slidlag foroven, der er billigt at vedligeholde og reparere, og et tykt bærelag forneden, der er kostbart at rette op på. Derfor råder Asfaltindustrien alle vejejere til at være ekstra opmærksomme på slaghuller netop i den kommende tid og få lavet dem omgående, når de viser sig.

Det behøver ikke koste mere end fra 6.000 kr. at få repareret et par slaghuller. Og en vej, der er ordentligt vedligeholdt, holder let i 15 år. For en typisk villavej kan det f.eks. koste 1.000 til 1.500 kroner årligt pr. husstand at vedligeholde vejen ordentligt, mens en totalrenovering af vej og fortov let løber op i 20.000 -30.000 kr. pr. husstand.

Hertil kommer at hullede veje er usikre veje ikke mindst for cyklisterne. Og da det er vejejerens ansvar at vedligeholde vejen, kan det blive dyrt, hvis det kommer til en erstatningssag fra en væltet cyklist. Det viser domspraksis.

Endelig er hullede veje hårde ved bilerne. Det kan gå ud over dæk, fælg, hjulophæng eller styretøj og i uheldigste fald resultere i, at man mister herredømmet over bilen og kører galt. Det kan blive en dyr fornøjelse for bilisten – og som sagt for vejejeren, der kan være erstatningspligtig.

Sidste år vurderede Asfaltindustrien, at der var ca. 500.000 slaghuller i de danske veje, og at den strenge danske vinter kostede samtlige vejere, inkl. stat og kommuner, 2 mia. i ekstra udgifter til snerydning og vedligeholdelse. Penge som delvist kunne være sparet, hvis vejene havde været i bedre stand med færre slaghuller. På grund af den milde vinter hidtil, er der brugt færre penge på vintervedligeholdelse – penge som det altså vil være klogt at investere i reparation af slaghuller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094