Østjysk entreprenørfusion
Entreprenørfirmaet Langberg og konkurrenten Telka smelter sammen efter, at førstnævnte overtog sidstnævnte ved indgangen til juni.
- Begge virksomheder er i dag meget veletablerede entreprenørvirksomheder, der sammen vil have stærke kompetencer inden for etablering af kabel og fiberinfrastruktur, kloakering og styret underboring, lyder det beskrivede i en pressemeddelelse fra parterne.
De to virksomheder har igennem årene samarbejdet om flere store projekter, så virksomhederne har et godt kendskab til hinanden. Netop det gode kendskab, og den måde arbejdsopgaverne bliver tilgået på, har været afgørende for at vi har valgt at forene kræfterne, lyder det desuden.
Den nye sammenlagte virksomhed vil beskæftige cirka 70 medarbejdere. Medarbejderne i Telka vil fortsat være tilknyttet det nuværende domicil i Silkeborg, hvorfra firmaet fortsat vil servicere kunder i Silkeborg og omegn. Det velkendte firmanavn vil ligeledes blive videreført.
Tidligere indehaver Lars Tandrup vil i en periode være tilknyttet Telka og på den måde støtte op om et gnidningsløst ejerskifte.
Langberrg har hovedsæde i Hørning ved Aarhus og desuden afdelinger i Rask Mølle nær Horsens og i Ravnsbjerg nær Vig.
mio. kr. | 2018/19 | 2017/18 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 22,2 | 21,6 |
Resultat før af- og nedskrivninger | 3,3 | 3,7 |
Resultat før skat | 1,0 | 1,7 |
Årets resultat | 0,7 | 1,4 |
Aktiver i alt | 20,0 | 15,6 |
Egenkapital i alt | 7,4 | 7,0 |
Gns. antal beskæftigede | 49 | 45 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30.06.2019. |
mio. kr. | 2019 | 2018 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 1,4 | 1,9 |
Driftsresultat | 0,4 | 0,2 |
Resultat før skat | 0,4 | 0,1 |
Årets resultat | 0,3 | 0,0 |
Aktiver | 6,3 | 6,9 |
Egenkapital | 3,8 | 3,5 |
Gns. antal beskæftigede | 13 | 13 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019. |
Forsidefoto: Colourbox