23948sdkhjf

Brandfolk får ny station - men ventetiden er lang

Brandfolk i Viborg for helt nye rammer, men placeringen forbliver den samme, når nybyggeri tager form 

Viborg skal have en moderne og tidssvarende brandstation, og til formålet har Midtjysk Brand & Redning nu sendt bygherrerådgivningen i udbud.

Men selvom de indledende øvelser nu er skudt i gang, skal de midtjyske brandfolk væbne sig med tålmodighed. En spritny brandstation ventes først at stå færdig i 2029.

Det viser data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Nu gælder det en kontrakt om bygherrerådgivning for den ny station, der skal bygges på samme sted som den eksisterende på Industrivej 3 i Viborg, der blev opført i 1960’erne. Derfor skal brandfolkenes eksisterende ramme være i drift under byggeriet.

Der er afsat 90 mio. kr. til projektet. 

For millionerne skal der opføres 2.325 kvm nybyggeri, en bygning på cirka 920 skal renoveres og ombygges, mens en anden bygning på cirka 1.400 kvm skal rives ned.

Bygherrerådgiver skal desuden gennemføre et udbud, hvor de konkurrerende totalentreprenører også får mulighed for at optimere på det projektidéen.

Interesserede rådgivere har frem til 12. november til at udarbejde og indsende et tilbud på projektet. Herefter følger udvælgelse af forventeligt fem bydende til den videre proces.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078