23948sdkhjf

Teknologifirma vil bygge ny fabrik på 20.000 kvm

Det går godt for Hillerød-virksomheden Foss, der producerer højteknologisk analyseudstyr til ikke mindst fødevareindustrien. 

Tidligere på året fremlagde firmaet et 2021-regnskab, der bød på en rekordomsætning på 2,3 mia. kr. Og den store succes med især eksporten betyder nu, at virksomheden nu har set sig om efter mere plads. Og nu har de købt en grund på 15 hektar i Vinge af Frederikssund Kommune.

Her er det planen, at de vil opføre en ny fabrik på godt 20.000 kvm, lyder det i en pressemeddelelse.

Grunden har været i udbud i foråret, og på Frederikssund Kommunes byrådsmød den 2. juni accepterede byrådet et købstilbud fra Foss på 61,9 mio. kr. for grunden. Handlen er betinget af, at kommunen udarbejder en lokalplan for området. Herefter er det planen, at Foss med det samme vil påbegynde opførelsen af de nye produktionsfaciliteter, som forventes at stå klar til brug i 2025.

- Vi står i den lykkelige situation, at forretningen vokser – endda ret betydeligt. Det har medført de naturlige og glædelige konsekvenser, at vores nuværende produktionsfaciliteter ikke længere kan følge med udviklingen og efterspørgslen. På den baggrund har vi i noget tid forberedt og arbejdet med mulighederne for at opføre nye, moderne og bæredygtige produktionsfaciliteter til at erstatte vores nuværende i Hillerød, siger adm. direktør, Kim Vejlby Hansen og byggeplanerne.

Selvom de nuværende produktionsfaciliteter er ved at være udtjente, så kommer deres udviklingsafdeling - deres "innovationscenter" - fortsat til at ligge i Hillerød, hvorfor det også var vigtigt at finde en grund i nærheden til fabrikken.

Den nye fabrik kommer til at beskæftige cirka 250 ansatte, som skal varetage alle funktioner i forbindelse med produktionen af Foss' instrumenter. lda

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094