23948sdkhjf

Ejer af Kaktus Towers opruster med flere lejligheder i København

En svensk ejendomsudvikler og en britisk kapitalforvalter går sammen om nyt boligprojekt i Herlev

Den svenske ejendomsinvestor Catella vil opføre 269 "betalbare lejligheder" i Storkøbenhavn.

Det skriver den svenske børsnoterede virksomhed i en pressemeddelelse.

Projektet er et joint venture med den globale kapitalforvalter Barings, der har hovedsæde i North Carolina i USA.

- Vi er begejstrede for at indgå partnerskab med Barings, en verdensledende og diversificeret ejendomsforvalter, som her foretager sin første investering i Danmark, udtaler Morten Gustafson, adm. direktør i Catella Investment Management Denmark.

Boligprojektet har fået navnet Vega og skal placeres i Herlev ved siden af Greenpoint, der er et af Catellas igangværende projekter - et boligkompleks med 445 lejligheder, der skal stå færdigt i oktober 2025.

Betalbare lejligheder

Ifølge den svenske ejendomsudvikler bliver de nye lejligheder betalbare. Det fremgår dog ikke, hvad prisen bliver.

Projektet har desuden fokus på at minimere CO2-aftrykket ved hjælp af lavemissionsmaterialer og energieffektive løsninger. Det nye boligområde kommer med elbilsinfrastruktur, cykelfaciliteter og deleløsninger for transport.

De 269 nye lejligheder skal imødekomme manglen på betalbare boliger i Storkøbenhavn og skal kunne huse flere generationer.

- Vi går ind på det danske marked i partnerskab med Catella – en højt respekteret specialist med erfaring i det københavnske boligmarked. Vi ser frem til at tage det første spadestik og levere de boliger, der er så hårdt brug for i denne dynamiske og voksende by, udtaler Andreas Norberg, nordisk chef for Barings Real Estate.

Udvider kataloget 

Catella ejer allerede flere ejendomme i Københavnsområdet.

Det største og mest omtalte er Kaktus Towers midt i hovedstaden, som er tegnet og designet af Bjarke Ingels Group. Et projekt, der deler vandene. 

De to kaktusformede højhuse, der snor sig henholdsvis 80 og 60 meter op i luften, vandt nemlig prisen for Europas bedste højhus i 2024.

Men flere beboere har stukket sig på nybyggeriet og rapporteret om en række problemer, herunder defekte toiletter, varmeproblemer og ufærdige fællesarealer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109