23948sdkhjf
Del siden
Annonce

GMS tilbyder buede emner til vinduesindustrien

GMS ApS har taget et stort skridt inden for specialproduktion med en ny Biesse Rover A CNC-maskine. Ved hjælp af nyt Leitz vinduesværktøj og specialudviklet software kan virksomheden nu fremstille buede emner til vinduesindustrien med en hidtil uset præcision og effektivitet.

Buede komponenter er i efterspørgsel

Ejer Rasmus Flarup fra GMS ser et potentiale i at gøre produktionen af buede vindueskomponenter lettere og mere effektiv for vinduesfabrikkerne:

“Efterspørgslen og behovet er der – så nu er det op til os at gribe muligheden. Som noget helt særligt vil vi fremover kunne tilbyde buede komponenter til den danske vinduesindustri ikke kun i fyr, men også i eg og mahogni,” siger Rasmus.

For mange vinduesfabrikker kan det være både tidskrævende og produktionsforstyrrende at fremstille buede komponenter in-house. Produktionen passer ofte dårligt ind i det øvrige flow, og derfor vil det i mange tilfælde give god mening at outsource opgaven til GMS. De første kundeaftaler er allerede på plads, og GMS er klar til at udvide samarbejdet med flere producenter i den danske vinduesbranche.

Junget leverer den komplette løsning

For at realisere denne nye forretningsmulighed havde GMS brug for en produktiv og driftssikker maskinløsning, der kunne implementeres hurtigt og fungere problemfrit i daglig produktion.

Med Jungets store knowhow inden for vinduesproduktion og rådgivning fra Steen Hansen, KAM hos Junget, fandt man frem til en løsning, der ikke blot matchede GMS’ behov og tidsramme, men som også gav tryghed i hele implementeringen.

Valget faldt på en 5-akset Biesse Rover A med tilhørende Leitz vinduesværktøjer, hvor Junget fungerede som totalleverandør. Den samlede løsning bestod af maskine, installation, værktøj og specialudviklet software – nøje tilpasset behovene i en moderne komponentproduktion.

Læs hele kundecasen

Junget A/S
Sigma 3, Søften
8382 Hinnerup
Favrskov Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36947578

Kontaktperson

JVB
Jane Vraa Baiemler
Marketingansvarlig
+45 89365583 jvb@junget.dk

Send til en kollega

0.109