23948sdkhjf

Tre virksomheder kan byde på Høfde 42-oprensning

I denne uge har tre firmaer fået besked på, at de er prækvalificeret til at afgive tilbud på totalentreprisen på oprensning af kemikaliedepotet ved Høfde 42. Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse. 

Det er Arkil, Fortum Waste Solutions og Krüger, der sammen med deres støttende samarbejdspartnere er prækvalificeret.

De er i spil til opgaven

De tre prækvalificerede virksomheder inkl. støttende firmaer er:

Arkil A/S 

- Haemers Technologies
- WSP Danmark

Fortum Waste Solutions A/S 

- DGE Miljø- og Ingeniørfirma 
- Enbicon
- Fortum Waste Solutions
- Per Aarsleff
- VG Entreprenør

Krüger

- Rambøll Danmark
- TerraTherm

I udbuddet har regionen blandt andet lagt sig fast på, at oprensningen ved Høfde 42 kan foregå ved enten en jordvaskmetode eller en termisk oprensning. Efter prækvalifikationen ligger det fast, at begge metoder fortsat er en mulighed, idet de tre virksomheder forventes at ville anvende forskellige metoder i deres tilbud.

I 2018 blev der gravet 130 tons forurenet sand op fra kemikaliedepotet ved Høfde 42 til to MUDP-projekter  (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) med det formål at teste netop opvarmning og udvaskning som rensemetoder. 

Skirver under i efteråret

Prækvalifikationen er endnu en milepæl på vejen mod oprensning af den ene af de tre generationsforureninger på Harboøre Tange. De tre virksomheder har nu frem til den 10. juni 2022 til at afgive deres indledende forhandlingstilbud. Herefter skal tilbuddene forhandles. 

Region Midtjylland forventer at kunne indgå kontrakt med den vindende entreprenør i september eller oktober 2022.

Forureningen ved Cheminova

• Cheminovas deponering af kemikalieaffald ved Høfde 42 på Harboøre Tange skete i 1950’erne og 60’erne med tilladelse fra staten, som også selv deponerede kemikalieaffald på stedet. Opgaven for oprensningen er placeret ved Region Midtjylland.

• Giftdepotet på Høfde 42 blev i sommer/efterår 2006 indkapslet med en 600 meter lang og 14 meter dyb jernspuns, der sikrer Vesterhavet mod udsivning af forurening. Spunsvæggen blev finansieret af Ringkjøbing Amt og staten.

• Det er vurderet, at kemikaliedepotet i dag indeholder over 100 tons forurenende stoffer, herunder syv tons kviksølv. Størstedelen af forureningen består af stoffet parathion, der blandt andet har været brugt til insektbekæmpelse i landbruget.

• I december 2020 besluttede partierne bag Finansloven 2021, at der skulle afsættes 630 mio. kr. over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skal der blandt andet renses op på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Desuden giver Auriga Industries A/S (tidl. ejer af Cheminova), der er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond, et engangsbeløb på 125 mio. kr. til oprensningen. I 2019 blev der desuden øremærket 50 mio. kr. på finansloven til forureningerne ved Harboøre Tange.

• Der kendes i dag 10 generationsforureninger i Danmark. Tre af dem ligger på Harboøre Tange syd for Thyborøn i Vestjylland og stammer fra kemikalieproduktion fra virksomheden, som dengang hed Cheminova.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141