Digitalt værktøj sikrer effektive adgangsveje
Det kræver grundig planlægning at tilpasse sig byggebranchens høje tempo og skiftende vilkår. Det er et behov man anerkender hos PERI, der i mere end 50 år har været pionerer inden for forskallings- og stilladsteknologi. Den erfarne virksomhed har derfor udviklet planlægningsværktøjet PERI Path, som kan hjælpe brugeren med designet af adgangsveje og arbejdsplatforme/stilladser på en given byggesag.
Ram plet med budgetteringen
Mange aspekter skal medtænkes i planlægningen af omfattende renoveringssager, hvor specificeringen af adgangsveje er en af de tilbagevendende udfordringer ifølge Morten Brix, der er adm. direktør hos PERI Danmark:
”Når jeg taler med rådgivere og arkitekter, giver de udtryk for, at de mange gange rammer forbi skiven i forbindelse med stilladsdesignet og budgetteringen af det. Som planlægningsværktøj kan PERI Path hjælpe med at specificere materialebehov, tidsforbrug og estimeret omkostning. På den måde bliver det lettere at ramme bedre plet fra start”, fortæller han.
En mere effektiv byggeproces
Stilladsomkostningerne afgøres af mængden af materiel og opgavens varighed. Har man at gøre med en omfattende renoveringsopgave, som strækker sig over et større område eller flere blokke, kan PERI Path være et nyttigt værktøj til at optimere anvendelsen af materiel i forskellige faser og dele af byggeriet.
”Hvis man planlægger projektet ordentligt og kombinerer forskellige designs, kan en større del af stilladsmateriellet genbruges flere steder, hvilket reducerer den samlede omkostning. En anden fordel ved PERI Path er, at rådgivere og arkitekter kan opnå en estimeret omkostning i henhold til en given lastklasse, hvilket betyder, at de har en kontrolpris, som de kan stille kritiske spørgsmål ud fra, når de skal forholde sig til en konkret pris”, forklarer Morten Brix og understreger, at PERI Path-værktøjet egner sig til meget andet end blot renovering:
”Den tidsbesparelse man kan opnå ved at have et værktøj, der detaljeret kan planlægge, hvordan opgaven skal løses, har endnu større værdi ved vedligehold eller ombygning af industrielle anlæg. Det kan eksempelvis være en medicinalvarefabrik, et kraftværk eller andre anlæg, hvor nedetiden er ekstremt kostbar”, konstaterer han til slut.
FORDELE VED PERI PATH:
Læs mere på www.peri.dk
|
|