23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Erfaren serviceleder i spidsen for køl

Anders Pedersen tiltrådte den 1. marts 2025 som serviceleder inden for køl hos HM-Ventilation a/s i Silkeborg. Ansættelsen er en del af strategien for at imødekomme den stigende efterspørgsel på ventilations- og køleløsninger.

Stærk profil skal bidrage til vækst

Hos HM-Ventilation a/s bliver Anders Pedersen en central drivkraft i udviklingen af køl, der er et nyt forretningsområde i virksomheden. Med 35 års erfaring fra kølebranchen bringer han omfattende teknisk viden og ledelseskompetencer med sig.

»Hos HM-Ventilation a/s har vi klare ambitioner om vækst, og køl er en vigtig del af planen. Med Anders Pedersen som ny serviceleder har vi fået den helt rette kapacitet til at drive udviklingen. Hans erfaring og evne til at skabe stærke kunderelationer er en stor fordel for os,« siger servicechef Kasper Høy Jensen.

Anders Pedersen begyndte sin karriere i kølebranchen som lærling i 1990 og har siden arbejdet hos nogle af branchens solide aktører. Bortset fra en kort afstikker til Fyn har han primært haft sit virke i Øst- og Midtjylland.

Klar til at bygge nyt

»Jeg har efterhånden arbejdet med det meste inden for køl. Muligheden for at bidrage med mine erfaringer og starte noget op fra bunden ser jeg som en unik chance, jeg ikke vil lade gå forbi,« siger Anders Pedersen om sit jobskifte.

Han fremhæver desuden den flade organisationsstruktur og muligheden for at genoptage samarbejdet med tidligere kollegaer, der nu arbejder hos HM-Ventilation a/s, som afgørende for beslutningen.

Behov for flere køleteknikere

»Den første tid er gået rigtig godt. Sammen med min kollega Michael Andersen, der netop er ansat som køletekniker, er jeg i fuld gang med at kickstarte serviceforretningen og regne tilbud på forskellige køleprojekter. Vi har fået en grundig introduktion til processerne her – og er blevet taget godt imod af alle,« fortæller Anders Pedersen. Han afslutter:

»Starten er gået forrygende. For at kunne følge med og sikre kunderne den bedste service og hurtig respons søger jeg allerede nu en erfaren køletekniker mere til køleteamet.«

Mere om køl? Kontakt:

Anders Pedersen, serviceleder
E-mail: anp@hm-ventilation.dk 
Telefon: +45 40 35 78 17

Kasper Høy Jensen, servicechef
E-mail: khj@hm-ventilation.dk 
Telefon: +45 60 55 62 60

Læs mere om HM-Ventilation a/s på www.hm-ventilation.dk

HM-Ventilation a/s
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13494045

Kontaktperson

AP
Anders Pedersen
anp@hm-ventilation.dk

Send til en kollega

0.125