23948sdkhjf

Teknologier breder sig

Våbenkapløbet i entreprenørmaskinerne er i fuld gang. De nyeste teknologier er ikke længere forbeholdt de store maskiner, men findes også i volumenmodeller

I dag er det ikke kun smedene og ingeniørerne, der har travlt i udviklingsafdelingerne hos maskinproducenterne. Det er i allerhøjeste grad også softwarefolk, der er involveret med simuleringer og tilpasninger af mere eller mindre automatiske funktioner i maskinerne. Elementer som maskinstyring og vejesystemer indgår i dag også i de maskiner, som entreprenører, der arbejder med bygge-. og anlægsarbejde anvender.

Og hvor det før var udstyr, man byggede ind, så er det i dag i højere grad integreret i maskinerne fra fødslen. Det startede med simpel overvågning for at forhindre tyverier, men har efterhånden udviklet sig til at kunne overvåge stort set samtlige funktioner i maskinerne, så man kan se, når maskinen er ved at fejle noget, eller den på anden vis ikke arbejder effektivt. Det betyder nemlig noget for ejerens økonomi, hvis maskinen bare står stille uden at lave noget.

Samtidig bliver føreren også aflastet fordi maskinen kan overtage flere funktioner, så han i højere grad skal overvåge, at den kører rigtigt. Indbygget kortmateriale og projektplan gør håndmænd overflødige, for maskinen ved i dag hvor den skal grave.

I dagens tema om store maskiner ser vi på anvendelsen i både store projekter og i daglig produktion, hvor man er afhængig af høj driftsikkerhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094