23948sdkhjf

Rigmand bygger 160 boliger centralt i Frederikssund

Et punkthus i fem, trækonstruktioner som et hovedelement og en parkeringskælder. Der er store tanker om et nyt boligområde med 160 boliger på den såkaldte Fiomagrund centralt i Frederikssund. 

Planerne er kommer nærmere realisering efter, at byrådet i Frederikssund kommune har valgt at sælge grunden til Udviklingsselskabet Frederikssund ApS, som rigmanden Aldo Pedersen og tidligere Niras-direktør Karol Marcinkowski står bag. Prisen lyder på 12,6 mio. kr. ekskl. moms. 

Det oplyser Frederikssund kommune i en pressemeddelelse. 

Historien skal give dynamik
Udviklingsselskabets byggeplaner tæller samlet 160 boliger til både unge, ældre og familier i størrelser på 35 kvm, 45 kvm, 65 kvm, 85 kvm og 110 kvm.

Bygningernes højde er tilpasset den områdets øvrige bebyggelse og varierer fra 2 til 3,5 og 4 etager, mens et punkthus i midten af karréen har 5 etager. 

Projektet tilstræber at bevare de eksisterende, historiske bygninger på grunden - hjørnehuset ved Kirkegade og Bakkegade og den skrå industribygning midt i karréen. 

– Blandt andet industribygningen, der med sin skrå placering på grunden bidrager til at fortælle områdets historie og medvirker til at give dynamik i bebyggelsen. Og så vil husene være udført i forskellige materialer og forskellige højder for at give området et spændende og varieret udtryk, forklarer Morten Schmidt, founding partner i Schmidt Hammer Lassen Architects, der er arkitekt på projektet. 

Træ som et bærende element
Byggeriet vil også få stor variation i facaderne, materialevalget og bygningsformerne. Gavlhuse med 45° tag og mellemhuse med flade tage. Et gennemgående element i byggeriet vil være dobbelte gavlhuse. Der bliver parkeringsmuligheder flere steder i området, ligesom der er planer om en parkeringskælder. 

Trækonstruktioner vil være med i overvejelserne som den gennemgående hovedkonstruktion. Facadematerialer vil bestå af materialer som tegl, træ, zink og skifer – herunder eventuelt upcyclede genbrugsmaterialer. 

I byggeriets indre gård vil der blive etableret et grønt miljø, ligesom der vil være et bassin til opsamling af regnvand. 

Alle boliger vil få indeliggende altan eller tagterrasse, og samtidigt indgår der et fælleshus med tilknyttede gæsteværelser i planerne. 

Inden byggeriet kan gå i gang skal Frederiksund Kommune udarbejde en lokalplan for området. Først når den er endeligt vedtaget, kan udviklingsselskabet bag projektet begynde byggeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113