23948sdkhjf

Første gang siden Cowi-opkøb: Arkitema vinder på 650 millioners projekt

Nykøbing F. Sygehus skal over de kommende mange år udvides i seks etaper, og det bliver et team med Arkitema Architects og Cowi, der skal stå for projektet. 

Arkitema har netop vundet konkurrencen om den såkaldte Fase2 i udvidelsen af sygehuset i Nykøbing Falster, oplyser arkitektfirmaet i en pressemeddelelse. 

Det kommende årti skal sygehuset skal tilføres 659 mio. kr. til en fortsat udbygning og ombygning, som led i Region Sjællands Sygehusplan. 

- Med opdelingen i flere delprojekter får vi også en god mulighed for at skabe nogle gode løsninger, der uden tvivl vil gøre en forskel for rigtig mange mennesker i området, fortæller partner i Arkitema Architects, Birgitte Gade Ernst, i pressemeddelelsen. 

Den fremtidige udvikling for Nykøbing F. Sygehus er en modernisering af sygehusets behandlingskapacitet og bygningsmasse. Der tilføres nye senge- og behandlingsbygninger og store dele af de eksisterende hovedbygninger renoveres. 

Generalplanen fra juni 2018 indebærer en spredning af sygehusfunktionerne i en klar centraliseret adskillelse af senge mod øst, ambulante funktioner mod vest og en akut akse i midten - koblet på Helikopterlandingspladsen. 

Første vundne offentlige konkurrence efter opkøb
Teamet, der nu skal i gang med at designe udvidelsen af Nykøbing F. Sygehus, består af Arkitema som totalrådgiver og Cowi som underrådgiver. 

Siden Cowi overtog Arkitema Architects i starten af året har samarbejdet kastet opgaver for 125 mio. kr. af sig. Men opgaven om totalrådgivningen på Nykøbing F. Sygehus er den første offentlige konkurrence, som er vundet i det nye partnerskab. 

- Vi har haft et godt samarbejde med Arkitema på rigtig mange projekter i flere år, og vi har et indgående kendskab til hinanden. Men det, at vi nu kan gå ud og afgive tilbud på store projekter som en samlet enhed, er jeg sikker på også har været udslagsgivende i denne opgave, siger Ervin Nordahl Haukrogh, markedschef i Cowi.

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er har i dag mere end 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125