23948sdkhjf

Omstridt hotelprojekt vedtaget

Byggeriet af et nyt hotel, der skal ligge midt i Hillerød, meget tæt på Frederiksborg Slot, kan gå i gang til næste år.

Hotellet opføres af PFA Ejendomme, mens Mikkelsen Arkitekter står for tegningerne. Det er Zleep Hotel, der skal drive hotellet, der får 95 værelser og en morgenmadsrestaurant.

Markedspladsen i Hillerød

Hotellet, som Zleep Hotel vil drive i Hillerød, er en del af projektet "Markedspladsen", der i udgangspunktet også omfattede seniorvenlige boliger, en dagligvareforretning, en sundhedsklinik og en parkeringskælder.

PFA Pension meddelte i 2017, at selskabet ville investere mere end 200 mio. kr. i det 10.200 kvm store byggeprojekt.

Et flertal i Hillerød Byråd, uden Nye Borgerlige, godkendte i går aftes lokalplanen for Markedspladsen, hvor hotellet skal ligge. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Godkendelsen er kulminationen på flere års politisk arbejde. Planerne har mødt kritik fra både erhvervsdrivende og borgere, der har kritiseret både højde, placeringen og nødvendigheden af et hotel mere i Hillerød.

Også turistbusserne, der skal fjernes fra pladsen på grund af byggeriet, har været voldsomt diskuteret.

I efteråret, efter måneders forberedende arbejde, valgte Arkitektur-, Byplan og Trafikudvalget at sige nej til planerne om et hotel i syv etager. Tegningerne blev derefter ændret, og hotellet skal nu opføres i fem etager i stedet, skriver Frederiksborg Amts Avis

- Det tidligere projekt passede ikke ind. Det forslag, vi sidder med her, er lavere, trukket tilbage fra vejen, lysere og mindre dominerende, sagde Dan Riise, formand for Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget (V).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125