23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Mere tålmodighed er der ikke brug for

Normalt siger man, at tålmodighed er en dyd. Og man må da også sige, at anlægsbranchen i den grad har lært at have tålmodighed, når det gælder statslige investeringer i infrastruktur.

I årevis har branchen efterspurgt en langsigtet investeringsplan, så virksomhederne kan planlægge deres forretning langt bedre. Men det har snarere været som at tale for døve øren, fordi infrastrukturinvesteringerne igen og igen bliver brugt som kastebold i de politiske forhandlinger.

Og meget tyder på, at det ikke ændrer sig med den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) indtog i Transportministeriet. I dagens interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad beder han om tålmodighed i forhold til den langsigtede investeringsplan, som regeringen barsler med.

For når den skal spille sammen med regeringens klimaplan, der i høj grad lægger op til ændrede transportformer, skal der virkelig gang i regnemaskinerne i forhold til den fremtidige trafik.

Det giver selvfølgelig god mening. Men ærlig talt, Benny Engelbrecht, det er ikke fordi, at anlægsbranchen har så meget tålmodighed! Sæt nu en stopper for stop and go-politikken og få konkrete projekter på bordet. Der er nok at tage af, og anlægsvirksomhederne har ikke brug for flere huller i markedet.

Anlægsbranchen har nemlig brug for konkrete handlinger. Derfor vil det være formålstjenligt allerede at tage fat om nældens rod ved de kommende finanslovsforhandlinger og få projekter på bordet. Alt andet koster virksomhederne tabt omsætning og indtjening.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078