23948sdkhjf

Det er så yndigt...

Træbyggeri i alle udgaver vinder frem - seneste skud på stammen er et shelter med bryllupssuite

I Danmark har vi flere hundrede shelterpladser, der kan benyttes gratis eller mod et symbolsk beløb, så man kan nyde naturen og lave mad over bål. Og nu åbner Danmarks angiveligt første shelter med tilhørende bryllupssuite.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det er Kastrup Forsamlingshus i Sønderjylland, der står bag byggeriet. De har modtaget 50.000 kr. til projektet af Friluftsliv, der giver penge til ildsjæle, som brænder for at skabe nye muligheder for at opleve naturen.

Træarbejdet er udført af shelterbygger Holger Hübschmann fra Højrup. Han har bygget i moduler, så lokale frivillige selv kunne samle og færdiggøre arbejdet.

Shelterpladsen tæller - foruden bryllupsshelteret - tre shelters, brændehus, udekøkken, bålplads og toilet med bad.

- Hvis det er ledigt, kan man selvfølgelig få en plads. Ellers er man velkommen til at sætte et telt op. Vi håber, at rigtig mange vil komme forbi her, nyde naturen, stilheden og overnatte her i Kastrup, siger Peter Prinds, formand for Kastrup Forsamlingshus, til Jydske Vestkysten.

De åbne hytter er bygget på en 2.600 kvm tidligere sportsplads, hvor der i 2011 blev lagt 2.000 meter jordvarmeslanger. Området har i årevis ligget ubenyttet hen, fordi der ikke må beplantes på grund af de nedgravede slanger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14