23948sdkhjf

Trekamp om Randers nye bydel

18 er blevet til tre i parallelkonkurrencen om omdanne et 59 ha stort havneareal til Randers nye bydel

Tre eksperthold er blevet udvalgt til parallelkonkurrence om det største byudviklingsprojekt i Randers’ historie, ”Byen til Vandet”. 

De tre ekspertteams, der er sluppet igennem nåleøjet er: Team C.F. Møller, team Effekt og team Vandkunsten.  

De tre teams er:

TEAM C.F. Møller

C.F. Møller A/S

Niras A/S

Urgent.Agency A/S

Cushman & Wakefield P/S

 

TEAM Effekt

Effekt Arkitekter ApS

Cassøe Frost Borchmann ApS

Trafik Plan ApS

Konsulent "Fru Andersen"

WTM Engineers GmbH

ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Nordicals Erhvervsmæglere Randers

 

TEAM Vandkunsten

Vandkunsten A/S

COWI A/S

Marianne Levinsen Landskab ApS

Johanne Bugge Experience Consult ApS

Nu skal de tre hold komme med hver deres bud på en realiserbar udviklingsplan for havnearealerne centralt i Randers, som de kommende årtier skal omdannes til en bæredygtig bydel med boliger og erhverv.

Holdene er udvalgt af Realdania og Randers Kommune på baggrund af 18 ansøgninger med nationale og internationale eksperter.

Dommerkomitéen har tre fokuspunkter
De udvalgte teams er forskellige og har hver deres fokuspunkter. Dette forventes at kunne bidrage til særlige løsninger og forslag til den komplekse opgave.

- Vi har fokus på, at det er en visionær plan, på realiserbarhed og på projektøkonomien. Samtidig skal de tre teams vise os, hvordan byudviklingen kan skabe en fremtidssikret bydel, som er så god, at indbyggerne og virksomheder ikke ønsker at flytte fra igen, siger Claus Omann Jensen, der er formand for udviklingsudvalget og medlem i dommerkomitéen.

- Vi glæder os til at se, hvordan de tre teams arbejder med temaerne i konkurrenceprogrammet, herunder byudvikling, økonomi, bæredygtighed, klimatilpasning, forbindelser og nye oplevelser tæt på naturen, fortsætter han. 

59 hektar ved centrum af Randers 
”Byen til Vandet” er Randers byråds' ambitiøse vision om byudvikling, der skal udvikle en ny bydel på de nuværende havnearealer mellem midtbyen, Gudenåen og Randers Fjord - til gavn for både bosætning, erhverv og turisme. Samtidig skal projektet beskytte Randers mod stormfloder. 

Udflytningen af Randers Havn til nye og bedre arealer sydøst for den nuværende placering skaber mulighed for udviklingsprojektet. Sammen med andre ubebyggede arealer vil havnens etapevise udflytning  efterlade cirka 59 ha, der kan anvendes til byudvikling. 

 - Opgaven med udviklingsplanen er kompleks og kræver høj faglighed og velvillighed til at efterprøve og udvikle nye synergier mellem projektøkonomi, bæredygtig byudvikling, klimatilpasning og sameksistens med en levende og aktiv erhvervshavn i bevægelse, siger Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania og medlem af dommerkomitéen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.163