Vi skal lære os kunsten at tænke langsigtet
Af Peter Kargaard
Alle dele af branchen, fra bygherre over rådgivere til udførende og materialeproducenter, er i fuld gang med at ændre de indgroede vaner og måder at gøre tingene på i bygge- og anlægssektoren.
Det var en af de ting, der stod klart ved den store internationale konference Healty Buildings Day i Bruxelles i slutningen af september, arrangeret af Velux Gruppen, der på dagen offentliggjorde Healthy Homes Baromter 2018 sammen med Ecofys og Fraunhofer instituttet.
Et nyt helhedssyn er ved at vinde indpas, og det betyder, at et byggeri både skal vurderes på dets opførelsesomkostninger, på omkostningerne til den videre drift - som vedligeholdelse og energiforbrug - og ikke mindst påvirkning af det omkringliggende samfund. Det stiller krav til en ny form for samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører.
John Sommer, direktør for strategi og forretningsudvikling hos entreprenørvirksomheden MT Højgaard, var en af deltagerne, og oplægsholder, i det store arrangement i Automuseum i Bruxelles.
90 procent af vores tid indendørs
Arkbyg talte med ham før det officielle program, hvor han blandt andet gjorde opmærksom på det store behov for et menneskevenligt indeklima:
- Vi bruger 90 procent af vores tid indendørs og al forskning viser, at i bygninger med masser af dagslys, et godt indeklima og god akustik er der livskvalitet, og det øger produktivitet for alle former for arbejde, siger han.
- Og vi kan også se, at hvis du bor i en sund bolig, så restituerer du bare bedre, og får større lyst og overskud til for eksempel at fordybe dig. Eller - hvis du er i en kontorbygning - bliver du bedre til at fokusere.
John Sommer tilføjer, at MT Højgaard på basis af ny forskning i bygningskvalitet og trivsel for alvor er gået ind i arbejdet med også at have driftsansvaret.
- Hvis vi bygger en bygning, især i et offentligt-privat-partnerskab, som vi også har det økonomiske driftsansvar for de næste 25 år, bruger vi måske 4-5 procent mere på at bygge. Men på den måde slipper vi for at bruge lige så mange penge på vedligeholdelse 25 år frem, siger John Sommer, som for lidt over ti år siden var med til at starte certificeringsordningen Dgnb under Green Building Council.
Sammenligner alle materialer
Han tilføjer, at det også giver overblik til at lave det samlede regnskab i forhold til de materialer, det bedst kan betale sig at arbejde med.
- Vi sætter prisen på det robuste gulv, der kan holde i 30 år op mod det billigere, der til gengæld kun kan holde i 10 år. Vi sammenligner dørkarme af stål og træ og regner på lidt bedre ventilationsanlæg, der kræver mindre vedligeholdelse. Og det sjove er, at alle disse totaløkonomiske beregninger kun er en spæd begyndelse. For senere får vi forhåbentlig sat officielt anerkendte tal på værdien af, hvad den bedre indlæringsevne helt konkret får af betydning for eleverne i den sunde skole, hvor meget produktiviteten forøges, og på sigt hvilken betydning den får for samfundet. Herved får vi i stor skala den reelle indtægtsside med. Du kan sige, at vi i virkeligheden kun er nået til første semester på økonomistudiet i den måde, vi ser på totaløkonomi i byggeriet, siger John Sommer.
Er der også projekter, hvor det kræver overtalelse af for eksempel bygherre at være med til at bygge bæredygtigt?
- Da vi for nogle år siden sagde, at vi burde bygge bæredygtigt, var reaktionen ofte "hvorfor dog det - det er jo bare dyrere". Men stille og roligt fik man folk til at forstå, at det handlede om fremtidssikring, og der gik jo ikke ret længe, før de store pensionskasser, som for eksempel PensionDanmark, ATP og PFA var med på bølgen, siger John Sommer.
Med andre ord: Med et helhedsperspektiv i byggeriet, hvor byggeriets aktører sidder ligeværdigt med ved bordet, kan vi få optimale og langsigtede løsninger, hvor der er langt større fokus på det sunde byggeri, som både tilgodeser klimaet og de menneskelige behov. ///
Læs mere fra konferencen: Til kamp mod den nedslidte boligmasse
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
