23948sdkhjf

Dansktegnet forskerbygning i spil til stor pris

C. F. Møller står bag designet af det svenske Biomedicum ved Karolinska Institutet, der er nomineret til årets byggeri

Byggeriet blev færdigt før tid, og - som noget temmelig usædvanligt - under budget.

Biomeducum ved Karolinska Institutet i Stockholm er designet af den danske arkitektvirksomhed C. F. Møller, og er nomineret til Årets Bygg 2019 i Sverige.

Laboratoriebygningerne er så småt taget i brug og indvies officielt i næste måned.

Biomedicum skal, fordelt på 65.000 kvm, være kraftcenter for forskningen i Stockholm, under et institut, der er et af verdens førende medicinske universiteter, blandt andet kendt for at udpege modtagerne af Nobel-prisen i medicin. Tidligere har dets forskningsmiljøer ligget spredt rundt på hele campus - et grønt park-område med røde teglbygninger; de første opført i 1930’erne.

Parken i huset
Med Biomedicum, der har Akademiska Hus som bygherre, får Karolinska Institutet ét samlende miljø til fremtidens forskning, "med ultrafleksibelt indrettede laboratorie- og kontorfaciliteter", som tegnestuen skriver om projektet. Nybyggeriet er ikke blot tænkt som et hus i campus-parken, men skal også rumme parken i huset. Med et glasoverdækket, grønt atrium fortsætter campus-områdets uderum ind gennem huset: "Bygningens åbenhed skaber også nye koblinger gennem parken og åbner på den måde Karolinska mod byen", lyder det fra arkitekterne på cfmoller.com.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11