Fremtidens fredning kan starte på Stevns
Normalt rejser man til Egypten for at se pyramider. Men de findes også i Danmark.
Boesdal Kalkbrud på Stevns har en særlig kalkpyramide, der i kalkbruddets aktive år blev brugt til opbevaring af kalk.
Og denne form for industriel arkitektur skal fredes, hvis det står til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Foreningen har foreslået Kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud og omgivelserne fredet som en repræsentant for Danmarks industrielle kulturarv. På den måde vil foreningen forny den måde, vi freder bygninger på i bygningsfredningslovens 100-års jubilæumsår.
Boesdal Kalkbrud er ifølge landsforeningen et industrielt landskab med et kæmpe potentiale og rigtigt mange muligheder for udvikling. Samtidig er stedet også umistelig kulturarv, der skal beskyttes og formidles for fremtiden.
Pyramiden, der er den dominerende bygning i Boesdal Kalkbrud, er omkring 20 meter høj og 60 meter i diameter. Den blev bygget til at lagre kalk og for at få plads til mest muligt fik bygningen den samme taghældning som kalkens naturlige friktionsvinkel. På den måde fortæller bygningen om sin oprindelige funktion og indskriver sig som en naturlig form i det landskab, den ligger i.
Pyramidens dimensioner, dramatiske lysindfald og rumfang leder samtidig tankerne hen på de klassiske katedraler. Skalaen er enorm og konstruktionens synlige, taktfaste spær danner et smukt arkitektonisk motiv.
Nyere del af historien skal med
Formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen Margrethe Olsen mener, at fredningsforslaget for kalkpyramiden tager hul på fremtidens fredninger.
- Groft sagt har fredninger hidtil fokuseret på den ældre arkitektur og på enkelte nyere bygninger af berømte arkitekter. Men i fremtidens fredning skal vi have de nyeste dele af historien med - den historie, der udviklede vores samfund til det, det er i dag. Da er det vigtigt, at vi også freder de umistelige dele af industriens arkitektur -også den, der er fra vækstperioden i 1960erne. Derfor er det interessant at få fredet Pyramiden i Boesdal med dens omkringliggende landskab, der allerede er etableret som en rekreativt område, siger Karen Margrethe Olsen i en pressemeddelelse.
Landskabets fortælling
Fredningsforslaget lægger vægt på, at de bærende værdier knytter sig til kalkbruddet som en markant form og fordybning i landbrugslandskabet.
"Det aftryk, som råstofudvindingen har sat i landskabet, er en kulturintervention, der skal betragtes på lige fod med diger, læhegn og stjerneudstykninger, der over mange år har præget det danske landskab. Kalkbruddet er landskabets fortælling om råstofudvinding i Danmark".
Sådan skriver foreningen i fredningsforslaget
Kalkovnene, kalkladen og pyramiden har tidligere været fysisk forbundet med hinanden via transportbånd, hejseværk og læskure. Ganske typisk for industrielle anlæg ændrede anlægget sig konstant for at gøre produktionen mere effektiv. Derfor kan det være svært at tale om en original tilstand, understreger landsforeningen.
brahe
Boesdal Kalkbrud
I 1920’erne begyndte beboerne på Stevns at bryde kalk i Boesdal Kalkbrud. Man kan i dag se rester fra dengang, de udvandt og forarbejdede kalk i Boesdal.
I to ovne ved kanten af kalkbruddet har man brændt kalk, og i bruddet ligger den 20 meter høje og 60 meter brede pyramide, hvor man opbevarede knust og tørret kalk. I 1970’erne blev kalkbruddet nedlagt, og i dag bruges Boesdal Kalkbrud til kulturelle aktiviteter, og besøgende kan overnatte i shelter. I den nordlige del af kalkbruddet er det muligt at studere Stevns Klints geologi og se, hvordan klintens banker fortsætter ind i landet. Danmarks mindste sommerfugle findes også i området. Kilde: www.kalklandet.dk |
