23948sdkhjf

300.000 kvadratmeter: Creo Arkitekter tegner ny jysk forlystelsespark

En ny, kæmpemæssig forlystelsespark på 300.000 kvadratmeter plus hotel og parkeringsanlæg er på vej til det østlige Billund ved Vejlevej.

I hvert fald hvis det står til firmaet Gram & Jeppesen Group, som frem mod 2022 vil føre de ambitiøse planer ud i livet sammen med en række internationale og nationale investorer og kapitalfonde.

- Der skal bygges mellem 15 og 18 etager og med en totalhøjde på 53 meter, med cirka 915 værelser, med eksklusiv restaurant på øverste etage af hotellet, familievenligt indrettet og med et all-inclusive koncept, som det kendes fra charterrejser til Sydeuropa, skriver Gram & Jeppesen Group i en pressemeddelelse.

Projektet er tegnet af Creo Arkitekter og har fået navnet Billund Ø. Foruden parken, der vil få forlystelser, som "ikke før er set i Europa" og hotellet, skal der efter planen opføres et eksklusivt udseende parkeringshus med 4.400 p-pladser fordelt på otte etagedæk.

Bliver planerne for Billund Ø en realitet, vil forlystelsesparken være over dobbelt så stor som Legoland, der dækker et areal på 147.000 kvadratmeter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11