Målsætningen for klimaplanen er god - men er det nok?
Klimaet er højest på dagsordenen. Tidligere har det været svært at afgøre, hvad der er konkret viden, og hvad der er en form for hysteri. Og grænsen mellem fornuftig skepsis og bagstræberisk ignorance har været smal. Men det har ændret sig efter, at FN’s klimapanel netop har offentliggjort deres længe ventede rapport, der slår fast, at konsekvenserne ved en fortsat temperaturstigning vil være yderst alvorlige.
I rapporten er der sammenlignet information fra 6.000 forskningsartikler og konklusionen er klar. Vi kan stadig nå at gøre meget, men vi har ikke længere råd til at ødsle med tiden. Klimapanelet understreger, at der skal hurtige og vidtrækkende omstillinger til inden for energi, landbrug, byudvikling og industri.
Kender energiaftalen
Regeringen har netop lanceret luft- og klimaudspillet "Sammen om en grønnere fremtid". Her er der blandt andet tale om et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030. Det skal også være mere attraktivt at anvende naturlige kølemidler ved at indføre en grænse for mængden af de skadeligste kølemidler i køleanlæg.
Energirenoveringer er også på tale. Men det kender vi allerede indholdet af fra energiaftalen, som blandt andet handler om en tilskudspulje på 200 mio. kr. til bygninger og 300 mio. kr. til industri. Her har man reduceret indsatsen med to tredjedele fra halvanden mia. kr. til 500 mio. kr. Her kunne man have håbet på, at energirenoveringer i bygninger blev tilgodeset noget mere.
Overordnet set er målsætningen i regeringens klimaplan god, men er virkemidlerne de rigtige - når vi langt nok? Forsyningssektor, bygninger og transport udgør tilsammen størstedelen af Danmarks CO2-udledning.
Her har man kun skruet lidt på de enkelte dele af hver. Men bringer denne politiske plan os overhovedet i mål med, at Danmark skal være energineutral i 2050?
Forskellen mellem en temperaturstigning på 1,5 grader og 2,0 grader er forskellen på om et isfrit hav i Arktis om sommeren vil forekomme én gang hvert årti eller én gang hvert århundrede. Som det er nu har vi kurs mod en temperaturstigning på 3,0 grader. Så kan man begynde at forestille sig, hvilke andre miljømæssige forhold, der også vil ændre sig radikalt.
Regeringen viser vilje med sit nye udspil, men der skal mere til.
Artiklen er en del af temaet Debat.
