23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Kommuner lammer virksomheder som holder samfundet igang

Kigger man på de kommunale budgetter for 2019 gennem bygge- og anlægsbranchens briller, så er der som sædvanlig store forskelle på ambitionsniveauet i de forskellige kommuner.

Sådan er det også, hvis man kigger mere bredt på budgetterne i forhold til, hvad de enkelte kommuner gør for at fremme det lokale erhvervsliv. Nogle kommune synes at være direkte erhvervsfjendske og lægger alle mulige hindringer i vejen for virksomhedernes udvikling.

Men, der er også kommuner, som gør meget for at skabe gode vilkår for virksomhederne i erkendelse af, at det faktiske skaber både dynamik, beskæftigelse og skatteindtægter.

De fleste håndværksmestre og entreprenører har helt sikkert en holdning til hvordan man skaber gode vilkår for virksomhederne i kommunen. Byggeriets organisationer, herunder blandt andet Dansk Byggeri, gør da også rigtig meget for at få kommunerne til at være mere erhvervsvenlige.

Sat på spidsen, så er erhvervslivets vilkår en alt for alvorlig sag at lade kommunalpolitikere skalte og valte med i den evige kompromis-leg, som enhver budgetforhandling i kommunerne er.

Derfor er det vigtigt, at det lokale erhvervsliv blander sig i debatten og tager fat i de relevante politikere og udvalgsformænd og får åbnet deres øjne for, at det er de lokale virksomheder, der skaber udviklingen i lokalsamfundet.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112