Der findes standardiserede projekt- og projekteringsmodeller, bygherrerådgivere, tekniske bygherrerådgivere, workshops, standarder og guidelines, URS, tekniske specifikationer, commissioning-processer og ikke mindst erfaring hos både bygherre og rådgivere. Der findes personlige holdninger og helt almindelige menneskelig bias. Vi anvender KS-processer og design reviews – jeg kunne blive ved…

Men alle involverede er som regel faglige på netop deres område eller måske facilitatorer, som er afhængige af de fagliges spørgsmål og svar.

Derfor oplever vi stadig (en gang imellem), at væsentlige brugerkrav dukker op meget sent i designprocessen – ikke af ond vilje, men fordi det er vigtigt.

Så måske skal vi som rådgivere blive bedre til at spørge? Måske skal vi alliere os med nogen, som kan hjælpe både os og vores kunder til at få de ”rigtige" spørgsmål på banen? Antropologer kan være en løsning, for de kan nemlig noget med at indsamle dybdegående og præcise brugerinput. Våbnet er kvalitative interviews

Hvad er kvalitative interviews?

Kvalitative interviews er en forskningsmetode, der fokuserer på at indsamle detaljerede og nuancerede data gennem samtaler med deltagere. I modsætning til kvantitative metoder, der bruger statistiske analyser, søger kvalitative interviews at forstå de underliggende årsager, meninger og motivationer bag folks adfærd og holdninger.

Fordelene er, at de kvalitative interviews giver mulighed for at udforske emner i dybden og forstå komplekse problemstillinger.  Intervieweren kan tilpasse spørgsmålene undervejs baseret på deltagerens svar, hvilket kan føre til uventede og værdifulde indsigter. Den direkte interaktion mellem interviewer og deltager kan skabe en mere åben og ærlig dialog, hvilket ofte resulterer i mere autentiske svar.

Hvordan sikrer de kvalitative interviews korrekte brugerinput?

• Åbne spørgsmål: Ved at stille åbne spørgsmål, der opfordrer til detaljerede svar, kan intervieweren få en dybere forståelse af deltagerens oplevelser og synspunkter.
• Aktiv lytning: Intervieweren skal være opmærksom og engageret, hvilket hjælper med at identificere vigtige nuancer og følge op på interessante emner.
• Triangulering: Ved at kombinere data fra flere interviews og andre kilder kan forskeren validere og krydstjekke informationerne for at sikre nøjagtighed.
• Refleksivitet: Intervieweren bør være bevidst om egne fordomme og forudindtagelser og aktivt arbejde for at minimere deres indflydelse på interviewprocessen.

Antropologers bidrag til kvalitative interviews

Antropologer, med deres dybdegående forståelse af menneskelig adfærd og kultur, kan tilføre en unik dimension til kvalitative interviews:

• Kulturel følsomhed: Antropologer er trænet i at forstå og respektere kulturelle forskelle, hvilket kan hjælpe med at skabe en mere inkluderende og forstående interviewproces.
• Etnografiske metoder: Antropologer bruger ofte etnografiske metoder såsom deltagerobservation, som kan supplere interviews og give en rigere kontekst til de indsamlede data.
• Holistisk perspektiv: Antropologer ser på mennesker i deres helhed, hvilket betyder, at de kan identificere og forstå de komplekse sammenhænge mellem forskellige aspekter af deltagerens liv.
• Kritisk refleksion: Antropologer er vant til at reflektere kritisk over deres egen rolle og indflydelse i forskningsprocessen, hvilket kan hjælpe med at minimere bias og sikre mere objektive data.

Konklusion

Kvalitative interviews er en uvurderlig metode til at indsamle korrekte og dybdegående brugerinput. Ved at skabe en åben og fleksibel samtale kan forskere få indsigt i de komplekse og ofte skjulte aspekter af brugeroplevelsen. Antropologer kan yderligere berige denne proces med deres kulturelle følsomhed, etnografiske metoder og holistiske perspektiv. Denne kombination sikrer ikke kun nøjagtige data, men også en dybere forståelse af brugernes behov og ønsker, hvilket i sidste ende kan føre til bedre produkter og tjenester.