23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Glædeligt med flere kvindelige ledere

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Det kvindelige islæt blandt bygge- og anlægsbranchens ledere bliver stadig større.

Nye tal fra Dansk Byggeri viser, at i perioden fra 2008 til 2016 steg antallet af kvindelige ledere med 16 procent, mens antallet af mandlige ledere tilsvarende er faldet med syv procent.

Et stigende antal kvindelige ledere kan hænge sammen med, at der er uddannet langt flere kvinder på de videregående byggeuddannelser som ingeniør og bygningskonstruktør. Og i en tid hvor branchens virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft er det særdeles positivt, at kvinderne har fået øjnene op for de muligheder, en karriere i bygge- og anlægsbranchen giver.

For ud over at det kvindelige islæt måske kan give en opblødning af den til tider hårde tone på byggepladserne, så viser undersøgelser også, at en bedre blanding af mænd og kvinder giver et bedre arbejdsmiljø.

Samtidig kan flere kvinder i lederstillinger kan skabe rollemodeller, som gør det lettere at tiltrække kvinder til bygge- og anlægsbranchen.

Selvom antallet af kvindelige ledere er stigende har de endnu ikke i stor stil fundet vej til direktions- og bestyrelseslokalerne blandt de største virksomheder. Det har tidligere åbnet spørgsmålet om deciderede kønskvoter i virksomhederne. Det er dog ikke en vej at gå, da virksomhederne fortsat skal have mulighed for at vælge de rigtige kandidater ud fra kvalifikationer og ikke køn - på alle niveauer i virksomheden.

,

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094