Hvor blev tilliden af?
Advokatbranchen sætter igen i år ny omsætningsrekord. Man forstår hvorfor, hvis man har sin daglige gang inden for byggebranchen. Alt for mange sager havner i tvister og voldgifter, og for en entreprenør er det efterhånden vigtigere at have god juridisk bistand til rådighed i sin virksomhed frem for dygtige faglærte håndværkere. Det er dybt utilfredsstillende og fører kun til ineffektivitet og unødigt dyrere byggeri.
At der kan opstå uenighed mellem bygherrer, rådgivere og de udførende virksomheder er et kendt fænomen. En byggeproces kan nemt blive en kompliceret affære, hvor uforudsete forhold dukker op undervejs i processen.
Tidligere fandt parterne en løsning i mindelighed, hvor der "klippes en tå og hugges en hæl". Men på det seneste er der sket en kovending. Den tidligere generelle tillid mellem byggeriets parter er lige så stille eroderet væk. Det opleves dagligt på byggemøderne, hvor det efterhånden mere er reglen end undtagelsen, at hver part også flankeres af hver sin advokat.
I den situation flytter fokus lynhurtigt fra et fælles mål om at skabe et godt byggeri til individuel sikring af økonomi og risiko. Og pengene siver stille og roligt væk fra byggeriet og over i advokaternes lommer.
Hvordan er vi havnet der?
Det er i hvert fald ikke advokaternes skyld - de søger som alle andre hen, hvor efterspørgslen er. Alt efter hvem der ser på problematikken, er der flere forklaringer på udviklingen. Set med Gulvbranchens øjne vil jeg fremhæve følgende årsager;
Udbudsmaterialerne er mangelfulde og upræcise: Gennemarbejdede tegninger og beskrivelser samt angivelser af mængder og enheder er efterhånden en sjældenhed. For en tilbudsgiver kan det blive en gættekonkurrence, hvilket jo fører til upræcise tilbud, og dermed stiger risikoen for efterfølgende uenighed om leverancen betragteligt.
Tidsplanerne er urealistiske
Tid er helt klart blevet en konkurrenceparameter. Men et byggeri er sjældent en standardiseret proces, da mange ydre forhold kan have indvirkning på fremdriften. Gulventreprenørerne oplever det i særdeleshed, fordi vi indtræder meget sent i byggeriet, hvor både tidsplan og budgetter ofte er overskredet. Jo mere vi presser tiden, des større risiko er der for fejl og forsinkelser.
Respekten håndværkerne imellem er væk
Når alle er pressede, fokuserer alle og enhver kun på sit eget fag. Det fører til ligegyldighed over for andre håndværkeres arbejde og materialer. Når en gulvlægger har udført et godt stykke arbejde, er det jo himmelråbende grotesk, når gulvet trods afdækning efterfølgende hærges af andre håndværkere. Det fører til stort spild i ekstra timer og materialer, som giver dårligere dækningsbidrag og dermed et dårligere resultat.
Priserne er for optimistiske
Kombinationen af mangelfulde udbudsmaterialer, stramme tidsplaner og knaldhård konkurrence resulterer ofte i tilbud, der ikke er i fuldstændig overensstemmelse med bygherrers forventninger til det færdige byggeri. Tilbudsgiverne ved udmærket godt, at laveste pris er konge, og dermed bliver eksempelvis byggeriets risici ikke ordentligt afspejlet i det endelige tilbud.
Ovennævnte forhold er efter Gulvbranchens vurdering de væsentligste årsager til de frustrationer, der kan opleves i byggeriet. Der skal ikke uddeles tudekiks, for vi entreprenører skal også gribe i egen barm, bl.a. ved at turde fastholde gennemarbejdede tilbud med priser, der afspejler byggeriets reelle omfang og risici.
Det nye AB18 indeholder forskellige elementer, der netop sigter på tidlig inddragelse af byggeriets parter, hvilket kan skabe grobund for mere gensidig tillid, og dermed undgå at små tvister vokser sig til store konflikter, der ender i skønsforretninger og voldgifter. Det er et rigtig godt skridt på vejen, og hvis rådgivere, arkitekter og håndværkere samtidig også husker at hjælpe hinanden undervejs, jamen så fløjter vi måske lidt mere, når vi tager på arbejde om morgen. Og måske kan vi endda undgå endnu et rekordår i advokatbranchen.
