23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Manglende revision er ikke hele svaret

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Antallet af virksomheder, som har fravalgt revision, steg fra 2006 til 2016 fra sølle 12 virksomheder til 112.000. Det viste en undersøgelse fra FSR - danske revisorer sidste år. Stigningen skyldes uden tvivl, at revisionspligten er blevet kraftigt lempet i den pågældende periode.

Det kobler skatteminister Karsten Lauridsen (V) nu sammen med, at statskassen årligt går glip af indtægter på 22,8 mia. kroner, hvoraf de mindre virksomheder tegner sig for de 12 mia. kr. Derfor vil han nu stramme revisionspligten, så flere virksomheder pålægges at få regnskaberne revideret.

Det virker til, at Karsten Lauridsen i sommervarmen har manglet en syndebuk for de manglende skattebetalinger, og her har øjnene rettet mod ikke mindst landets mindre virksomheder. Bevares, det kan ikke udelukkes, at nogle virksomheder prøver at slippe hvor gærdet er lavest og fifler med skatteindbetalingerne. Men at skære alle over en kam er at stramme den.

Revision af regnskaberne er en dyr affære for virksomhederne. Derfor fravælger flere virksomheder den naturligt, selvom det i sidste ende ofte lønner sig at kunne fremstå med reviderede regnskaber over for banker og andre låneinstanser.

Men det handler lige så meget om, at skattelovgivningen er en af de mest indviklede herhjemme. Derfor burde skatteministeren kigge på, om der kunne ske forenklinger her. For virksomhederne kan ofte ikke finde rundt i den jungle af regler og cirkulærer som eksisterer på området, og derved kan fejlindberetninger finde sted. Så mere revision er ikke nødvendigvis hele svaret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094