23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sweco, Cembrit, PressOffice og Vækstråd Tønder

Sweco
Rune Egedal, 30 år, er ansat som akustiker i Acoustica hos Sweco Danmark A/S. Rune er uddannet civilingeniør i ’acoustics & audio technology’.

Hos Sweco skal Rune beskæftige sig med akustik, støj og vibrationer, primært med måle- og analyseprojekter inden for vindmølleområdet.

Rune kommer fra en stilling som specialist hos Delta, hvor han arbejdede inden for tilsvarende områder.

Cembrit
René Lauridsen, 42 år, er ansat i en nyoprettet stilling som forhandlerkonsulent hos Cembrit. René kommer fra stillingen som ekstern salgskonsulent hos Outrup Vinduer og Døre, og han har også tidligere arbejdet med internt salg i både Bygma Bellinge Trælasthandel og Tommerup Trælasthandel.

René er uddannet inden for erhvervs- og virksomhedsøkonomi på Erhvervsakademi Lillebælt, hvor han også har studeret coaching og ledelse.

PressOffice
Mikkel Buhelt, direktør og indehaver af PR-bureauet PressOffice, der er specialiseret i sociale medier, content og pressekommunikation for byggeri- og rådgivervirksomheder, fylder 50 år lørdag 14. april. Efter en uddannelse på RUC som cand.scient.soc. i Public Relations og otte år som PR-rådgiver hos Discus Communications grundlagde Mikkel Buhelt PressOffice i 2006.

Vækstråd Tønder
Lene Grønning, 53 år, er pr. 1. august ansat som erhvervs- og udviklingsdirektør for det nye Vækstråd Tønder. Siden 2014 har Lene været direktør for erhvervsnetværket Act NOW by Grundfos, der især har fokus på Mellemøsten, og lige nu er hun udstationeret i Dubai.

Fra 2006 var Lene Grønning erhvervsambassadør for Bornholms Vækstforum og fra 2008 direktør for Business Center Bornholm. Fra 2011 var hun erhvervsdirektør for vækstcentret Vækst og Viden i Helsingør Kommune.








Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.519