23948sdkhjf

Facade får huller og zebrastriber

Eiler Thomsen Alufacader leverer facadepladerne til den nye laboratorie- og logistikbygning på Bispebjergs hospital.

Med Mikkelsen Arkitekter som totalrådgiver er Per Aarsleff A/S netop nu i fuld gang med at opføre en 10.000 kvadratmeter stor laboratorie- og logistikbygning, som i 2018 skal stå færdig ved hospitalet på Bispebjerg.

Bygningen bliver det logistiske knudepunkt på hospitalet, som frem mod 2024 om- og udbygges for godt 4 milliarder kroner.

Lokalplanen foreskriver, at facaderne med et moderne udtryk skal vise respekt for det eksisterende Bispebjerg Hospital. Derfor har arkitekt Stig Mikkelsen valgt en mørk, anodiseret aluminium til facaderne:

- Der er en varme og en kobber-lød i metallet, som spiller godt sammen med hospitalets røde mursten. Samtidig giver metallet mulighed for en præcision i detaljen, som er en fin cadeau til detaljerigdommen i de fredede bygninger, fortæller Stig Mikkelsen.

Unikke profiler giver et unikt udtryk
De godt 5.000 kvadratmeter facadeplader leveres af Eiler Thomsen Alufacader, der har fået til opgave at fremstille profiler, som er unikke for bygningen på Bispebjerg.

Pladerne bejdses og anodiseres, hvilket gør dem mørke og giver zebralignende striber. Det bidrager med dybde og variation til facadens samlede udtryk.

Facaderne er delt ved alle bygningens dæk, og ved alle dækforkanter er der lavet indhak for at gøre plads til den mekanisk solafskærmning, som består af vandrette skodder i perforeret cor-ten-stål. Solafskærmningen leveres af midtjyske Solatek.

- Det er en udfordring arbejde med cor-ten som overflade på et aluminiumshus. Men det er set før og kan selvfølgelig lade sig gøre, siger salgschef Ole Banner Pedersen fra Eiler Thomsen Alufacader.

I toppen af bygningen går de perforerede plader igen for dels at lade luft komme ind til teknikken i toppen af bygningen og dels for at skabe en lethed i udtrykket.

Laboratorier placeres i midten
Lokalplanen for området foreskriver også, at bygningen skal have åbne, aktive facader.

Det er løst ved at bruge glas i facaden, så man ude fra kan se, hvad der foregår inde i bygningen. Som navnet antyder skal den 10.000 kvadratmeter store bygning indeholde laboratorie- og logistikfunktioner, hvoraf nogle vil være i gang døgnet rundt.

- For ikke at genere for meget med lys om natten, ligger laboratorierne midt i bygningen, mens kontorer er placeret i periferien. Det betyder, at der primært vil komme lys fra bygningens centrum, forklarer seniorprojektleder Ronan O’ Reilly fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172