23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra STM Vinduer og Sønderborg Kommune
STM Vinduer

Claus Frydenborg Hansen er pr. 1. januar 2016 udnævnt til salgsdirektør hos STM Vinduer A/S.

Han har mere end 20 års erfaring i den danske byggebranche, og har siden sin tiltrædelse som salgschef for to år siden været en del af virksomhedens ledergruppe. Claus Frydenborg Hansen er især respekteret for sine ledelseskompetencer og salgsstrategiske kvaliteter.

Claus Frydenborg Hansen skal sammen med det øvrige salgsteam arbejde på at fastholde den fremgang, som STM har oplevet i de seneste år. Det sker i et tæt dialog med virksomhedens kunder over hele landet.

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune har fra nytår ansat Pernille Møller Nielsen som plan- og myndighedschef, og hun har afdelingerne Byg & Bolig, Virksomhed, By- & Landskab samt Vand & Miljø som sit ansvarsområde.

Pernille Møller Nielsen, 49 år, er arkitektuddannet og har en diplomuddannelse i offentlig ledelse og organisation fra Diplomhøjskolen på Frederiksberg. Efter sin eksamen fra Arkitektskolen i Aarhus i 1991 blev hun chefplanlægger ved Møn Kommune, og da Møn i 2007 indgik i dannelsen af den nye Vordingborg Kommune, blev hun her udviklingskonsulent på turisme- og erhvervsudvikling.

I februar 2008 skiftede hun til Guldborgsund Kommune som fagchef for byggeri, plan og ejendomme og blev i juli 2011 leder af Plan og Byggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109