Den almene boligmasse skal kortlægges
De mange renoveringsbehov for bygninger opført i perioden 1910-74 har fået flere arkitekt-institutioner til at gå sammen
Sidse Martens Gudmand-Høyer arbejder hos JJW Arkitekter med at kortlægge de almene bebyggelser opført fra 1910 til 1974. (Foto: Lisa Als Klein)
Udgifterne til fremtidssikring af den almene boligsektor, der udgør omkring 20 procent af den danske boligmasse, forventes at løbe op i 169,2 milliarder kroner.
En af de store udfordringer i forbindelse med renoveringen af den type boliger er, at der ikke findes en samlet undersøgelse, der angiver hvilke konkrete redskaber, man kan anvende, så man ikke sætter bevaringsværdien over styr.
Det skal ”Værdibaseret udvikling af Danmarks almene boliger” - et nyt ErhvervsPhD-projekt af Sidse Martens Gudmand-Høyer nu råde bod på.
Bygninger fra 1910-74
Formålet med projektet er dels at analysere de konkrete problemstillinger, som de almene boliger står overfor, dels udvikle et teoretisk og praktisk grundlag til at varetage bygningskulturelle værdier.
Det indebærer en bred undersøgelse af, i hvilken grad hensyn til miljømæssig, kulturhistorisk og arkitektonisk værdisætning medfører særlige potentialer for arbejdet med udviklingen af den almene boligmasse.
PhD-projektet er en del af et samarbejdsprojekt mellem Kulturstyrelsen, Landsbyggefonden og Arkitektskolen Aarhus i form af et kortlægningsprojekt, der systematisk gennemgår og værdisætter de danske almene bebyggelser opført i perioden 1910-1974.
David Ploug er job manager hos JJW Arkitekter, der er værtsvirksomhed på ErhvervsPHD-projektet, og vejleder på projektet.
”Vi vil gerne være de nysgerrige i klassen og derfor engagerer vi os løbende i projekter, der kan gøre os klogere og styrke vores kompetencer. Vi har gennemført mange renoveringsopgaver, og vi ser en oplagt synergi mellem Sidses forskningsprojekt og de opgaver vi står overfor i det daglige”, siger han.
Enkelhed og præcision
Birger R. Kristensen, sekretariatschef, Landsbyggefonden, uddyber:
”Efter at udbedring af byggeskader i det industrialiserede byggeri fra 60’erne og 70’erne har fyldt meget i Landsbyggefondens virke er det mere og mere det murede byggeri fra 40erne og 50erne, der står for tur. Disse byggerier er blandt andet på grund af krigstidens og efterkrigstidens materialeknaphed kendetegnet ved enkelthed, præcision og høj arkitektonisk kvalitet. Nutidens krav til boligstørrelse og boligkomfort udfordrer disse høje standarder. På den baggrund kommer Sidse Martens Gudmand-Høyers PhD tidsmæssigt optimalt”.
Mange renoveringer
Mogens A. Morgen, professor på Arkitektskolen Aarhus, er sammen med professor Tom Nielsen, Arkitektskolen Aarhus, vejleder på projektet:
”Danmarks almene boliger er et af de væsentligste arbejdsområder for arkitektstanden. Med det enorme volumen, der skal renoveres i de kommende år, vil der blive sat væsentlige arkitektoniske aftryk i vores omgivelser med betydning for hele samfundet”, siger Mogens A. Morgen.
Kortlægningen af Danmarks almene boliger gennemføres i perioden 2015 – 2018.
