23948sdkhjf

Udbud til knap en halv milliard kroner på Hillerødmotorvejen

Vejdirektoratet har netop udsendt et delprojekt på den sydlige udvidelse af Hillerødmotorvejen. Værdien er 450 millioner

Vejdirektoratet har netop udsendt udbud på den sydlige strækning af en udvidelse af Hillerødmotorvejen.

Det fremgår af EU's udbudsdatabase.

Udbuddet er på 450 mio. kr. og omfatter udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej på strækningen mellem Lyngevej og Peder Oxes Alle. 

Entreprisen er en del af Hillerødmotorvejens forlængelse med en samlet anlægssum på knap 900 mio. kr. 

Projektet er en del af en udbygning af den 13,5 km lange motortrafikvej mellem Allerød og Hillerød til en firesporet motorvej. Det indgår i den politiske aftale 'Infrastrukturplan 2035’ og blev vedtaget ved en ny anlægslov i maj 2022.

Entreprisen er beliggende i Region Hovedstaden samt Allerød og Hillerød kommuner og begyndes maj 2025 og forventes afsluttet maj 2027, lyder det i udbuddet. 

Med udbygningen til motorvej forbedres trafiksikkerheden markant, og den øgede kapacitet giver bedre plads til bilerne. Derudover vil mange af vejene, som ligger parallelt med den udbyggede strækning aflastes, og trængslen mindskes, da trafikanter fra områderne forventes at vælge den nye motorvej, lyder det fra Vejdirektoratet.

Ifølge udbudsteksten indeholder projektet jord- og afvandingsarbejder inkl. samkørselsplads, belægningsarbejder, trafikafvikling, vejskilte og afmærkning, tavleportaler, belysningsarbejder, signalarbejder, støjskærme, padde- og vildthegn, sideudvidelse af bygværker, udskiftning af bygværk samt omprofilering og omisolering af bygværk. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078