Teknos overtager svensk virksomhed
Wedevåg har en omsætning på cirka 100 mio. kroner og beskæftiger 50 medarbejdere. Virksomheden har aktiviteter i adskillige nordiske og baltiske lande og har produktion samt produktudvikling i Vedevåg. Opkøbet omfatter alle Wedevåg Färg ABs aktiviteter, det vil sige salg til såvel træ- som metalindustri samt produktions-, forsknings- og udviklingsfaciliteter i Vedevåg.
Teknos mål er at bibeholde produktion og udviklingsaktiviteter i Vedevåg, som derved bliver kompetencecenter for Teknos produkter til træ anvendt indendørs.