Renovering kræver incitamenter
Materialeproducenter skal være bedre til at dokumentere effekten af deres varer. Det vil på den lange bane sikre mere fremdrift i energirenoveringer, mener DI Byg. Rockwool advarer mod stop-and-go-effekt.
ArkByg beskrev fredag de politiske og økonomiske strategier, som tyskerne mener, resten af Europa bør lytte til.
Over en bred dansk politisk og byggefaglig front er der enighed om, at det kommer til at stå sløjt til med at få indhentet det meget omtalte renoveringsefterslæb i private og offentlige bygninger i Danmark.
Forleden var Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, ude med meldingen om, at man i langt højere grad bør støtte en langsigtet plan for bygningsmassen, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at gøre Danmark fossilfrit i 2035.
Drej på flere knapper
Nu følger også byggevareproducenterne op.
Hos Rockwool Scandinavia siger chefkonsulent Susanne Kuehn:
- Af alt det her kan man lære, at der skal økonomiske incitamenter i spil for at indsatsen for energireduktioner skal bevæge sig. Skal man nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse må man enten inddrage støtteordninger som den tyske, eller se mere aktivt på reguleringer af ejendomsskatterne, så de for eksempel reguleres i forhold til ejendommens energitilstand, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Susanne Kuehn tilføjer:
- Udfordringen ligger naturligvis i, at politikerne har fredet ejendomsskatterne, men deadline for at gøre Danmark fossilfrit forsvinder ikke væk af den grund, så man må sætte økonomisk alvor bag de flotte ord. Derfor er det interessant at se, hvordan solcelleordningen har drevet folk til investeringer, og det har der også været debat om i Tyskland, hvor man ligeledes har vænnet sig til, at der var tilskud. Derfor er det vigtigt at have langsigtede rammevilkår. Ellers giver det en uheldig “stop-and-go-effekt, der hindrer den langsigtede tænkning, siger Susanne Kuehn.
Hun tilføjer, at det hurtigt kan blive meget dyrt, hvis man ikke for alvor kigger på de projekter, der har længere tilbagebetalingstider end i for eksempel industrien.
I forhold til byggematerialer arbejder man typisk med tilbagebetalingstider på otte-10 år, og det bør politikerne tage hensyn til.
Bevis deres værd
Fra Bjarke Fjeldsted, konsulent i DI Byg, lyder der en kraftig opfordring til materialeproducenterne om at blive endnu skarpere til - i tæt samarbejde med kollegerne i byggebranchen - at dokumentere effekten af deres materialer. Derved får man et mere retvisende billede af den vej, man skal gå.
Bjarke Fjeldsted sidder i en finansieringgruppe, der arbejder på tværs af branchen og altså ikke kun har deltagelse af byggeri og finansieringsinstitutter.
Med afsæt i energiaftalen igangsatte Martin Lidegaard “Strategi for energirenovering" hvor ialt 38 organisationer skulle pege på medlemmer til de fem netværksgrupper med interessenter.
- I Danmark har vi et unikt realkreditsystem, hvor man kan låne op til 80 procent af bygningens værdi, og det kan man ikke andre steder i Europa. Systemet er relativt robust, med lavt renteniveau, og markedsdrevet.
- Men at man kan låne op til 80 procent af markedsværdien, kræver, at tilstand og energiforbrug afspejles i den værdi. Derfor er energiregnskabet et parameter, vi som branche skal være bedre til. Og det kræver, at vi dokumenterer effekten af energirenoveringer - hvorefter markedet vil efterspørge og realkreditinstitutterne blive mere villige til at låne penge ud. Men noget tyder på, at det ikke er tilstrækkeligt, ellers var det allerede sket. Derfor kigger vi lige nu på nye former for finansiering, og vi lader os inspirere af andre lande herunder både Tyskland og England. Men det er klart, at det er svært direkte at overføre erfaringer fra udlandet, siger Bjarke Fjeldsted til Licitationen.
