Fra børn - fulde mennesker og Ole Sohn
Dansk økonomisk politik byder på de mærkeligste konstellationer, og der er ikke noget at sige til, hvis vælgerne har tendens til at blive politisk rundtossede. Senest kan det konstateres, at er der to, der står sammen om, hvad der er brug for i Danmark, er det Venstres politiske bulldog, Claus Hjorth Frederiksen, og den nu forhenværende erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn (SF), for hvem opholdet som erhvervslivets minister åbenbart har været en øjenåbner af så gigantiske dimensioner, at hans øjne må være af samme størrelse som den store hunds i HC Andersens eventyr “Fyrtøjet". Og for at gøre forvirringen endnu større, kan det lige så klart konstateres, at et andet økonomisk makkerpar er formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Deres trang til at øge den økonomiske lighed i Danmark er så fremherskende, at selv salig Karl Marx ville være grøn af misundelse.
Budskabet fra Claus Hjorth Frederiklsen om lavere løn og lavere skat på arbejde har for alvor tændt den politiske lunte hos venstrefløjen i Danmark - og i Dansk Folkeparti. Budskabet er ellers ganske simpelt og blev fremført af tidligere statsminister Poul Schluter (K) første gang i en nytårstale i 1989 - nedsættes skatten, kan lønnen nedsættes tilsvarende, vel at mærke uden at det går ud over købekraften. Eller sagt på en anden måde, så er beløbet, der står på lønsedlen, ligegyldigt, hvis blot det, der sættes ind på lønkontoen, er det samme som før.
Der er brug for nytænkning i dansk økonomisk politik. En nytænkning der inddrager den danske velfærdsmodel, der i alt for mange år år har sået det ene vildskud efter det andet og har efterladt alt for mange mennesker som passive modtagere af de penge, andre arbejder så hårdt for. Danskerne er i bund og grund et meget socialt folkefærd, men der har de seneste år været alt for mange eksempler på folk, der kun vil nyde uden at yde.
