23948sdkhjf

Krisen fører til produktudvikling

Materialeproducenterne bruger det vigende marked til udvikling af nye produkter og processer. Det bidrager til vækst og bedre indtjening, fastslår brancheorganisation
Omsætningen på byggematerialer i Danmark lider under den lave byggeaktivitet herhjemme. Omsætningen i byggematerialebranchen er således faldet med 1,4 procent fra juni til august i forhold til de foregående tre måneder.

Det viste det seneste konjunkturbarometer fra DI Byg for nylig, men når det går skidt, så skal man omvendt også forberede sig til de bedre tider gennem for eksempel produktudvikling.

Og det gør flere af de danske byggematerialeproducenter.

Danske Byggematerialer, der er de materialeproducerende virksomheder i Dansk Byggeri, har netop foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne, som viser, at udvikling på alle områder er nødvendig, hvis man skal have en chance for at klare sig på markedet.

Undersøgelsen viser, at 69 procent af de byggematerialeproducerende virksomheder bruger penge på at udvikle produkter og processer. Det er en stigning på seks procent i forhold til sidste år.

- Det er en særdeles fin udvikling, mener branchedirektør Per Thomas Dahl fra Danske Byggematerialer.

Han finder det naturligt, at der i et vigende marked kommer fokus på innovationsprocesser og understreger samtidig, at det er et vilkår, som bør være højt prioriteret i både opgangstider og i krisetider.

- Ser vi på innovation er det normalt sådan, at når man bruger energi på at udvikle et nyt produkt eller på at forbedre en proces, så smitter det af andre steder, som så også forbedres. Så det kan hurtigt gå hen og blive en selvforstærkende effekt, der i sidste ende også bør gøre virksomheden skarpere på konkurrencesiden, siger Per Thomas Dahl.

En målrettet indsats

Forskning- og Innovationsstyrelsen redegjorde tilbage i 2010 for, at der er penge at hente ved en målrettet indsats for innovation i virksomhederne.

- En indsats i forhold til at udvikle bedre produkter, processer og produktivitet vil vise sig direkte på bundlinjen, og det er virksomhederne heldigvis godt klar over, siger Per Thomas Dahl

Undersøgelsen viser til gengæld også, at en del virksomheder faktisk er bekymret for omkostningerne ved udvikling.

- Nok giver det vækst, men står væksten mål med udgifterne? Hver fjerde virksomhed er i tvivl, og det bør bekymre, siger Per Thomas Dahl og fortsætter:

- Det rejser naturligvis spørgsmålet, om rammevilkårene for innovation er gode nok. Her er vi overbevist om, at et straksfradrag af de omkostninger, der knytter sig direkte til innovationsarbejdet, vil kunne gøre en stor forskel, understreger Per Thomas Dahl.

Her siger 28 procent af virksomhederne da også, at et sådant fradrag vil bidrage til at øge indsatsen i forhold til at skabe udvikling af produkter og processer – til gavn for hele samfundet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077