Et rigtigt sving i Solrød
Sådan lyder ordene i Kim Larsens Pas på svinget i Solrød", men i fremtiden vil der blive færre på "den kommunale bænk", hvis det står til Solrøds borgmester Niels Hörup. Politikerne i Solrød har nemlig besluttet at udlicitere Park og Vej", og der bliver ikke tale om en udlicitering, hvor kommunens egne ansatte får lov til at lave et såkaldt kontrolbud". I Solrød tør politikerne nemlig tage det nødvendige ansvar i vished om, at der ikke er nogen grund til at lade en kommune udføre opgaver, der lige så godt kan udføres af private virksomheder i hård konkurrence.
Og skulle man endelig være i tvivl om, at det er bedre at overlade opgaverne på park- og vejområdet til det private erhvervsliv, så leverer nabokommunen Greve et skrækeksempel. Her holder man liv i egen Park og Vej-afdeling, der er klart dyrere end i nabokommunen Solrød, blandt andet fordi lønningerne ligger markant højere i Greve. Og i Greve nøjes man såmænd ikke med højere lønninger. Når Greves Park og Vej udbød eksempelvis græsslåning på idrætsanlæg, var det tidligere sådan, at tabte den kommunale virksomhed" opgaven, blev der indført en skriftlig klausul om, at den vindende private virksomhed ikke de næste tre år måtte byde i konkurrence med Greves egne ansatte. Det er altså ikke på Sicilien, dette er foregået, men i men dansk kommune, der efter pres fra blandt andre Licitationen og Håndværksrådet måtte opgive den praksis.
Venstres melding på landsmødet om nulvækst i den offentlige sektor er straks blevet mødt med dommedagsprofetier fra venstrefløjens og dens klakører. Udtryk som massefyringer i den offentlige sektor" har allerede indtaget medierne, og der er næppe tvivl om, at venstrefløjen vil forsøge at genoplive den sociale massegrav". Men titusindevis af private virksomheder har under den økonomiske krise tilpasset deres økonomi, dels gennem besparelser og dels gennem effektiviseringer. Hvorfor i alverden skulle det så være umuligt, at den offentlige sektor kunne gøre det samme - med mindre at det er direkte mangel på vilje hos både politikere og embedsmænd, som åbenbart stadig tror, at penge er noget, man blot henter nogle flere af i skatteborgernes lommer.