23948sdkhjf

De rykker jord på Amager

Det store dige på Amager forstærkes i øjeblikket med flytningen af 1,5 millioner tons jord. Det er ikke småting, og det stiller store krav til maskiner og ikke mindst dæk
Mellem Kalvebod Miljøcenter og Kongelunden på Vestamager kører dumpere i denne tid i pendulfart for at forstærke diget med ekstra jord.

Forebygger vandskader

Dermed forebygger man oversvømmelse af de lavtliggende arealer på det vestlige og centrale Amager i de kommende år, hvor vandstanden i Øresund ventes fortsat at stige. Arbejdet startede i august 2009, og lige nu er tilknyttet 20 dumpere.

De flytter hver omkring 25 læs jord dagligt, svarende til totalt omkring 10.000 tons. Projektet omfatter totalt 1,5 millioner tons jord – nok til at dække 140 internationale fodboldbaner i en meters højde.

Bygherren er Kalvebod Miljøcenter (KMC), der aftager og deponerer forurenet jord fra byggeprojekter over hele København.

Det specielle ved området omkring KMC er, at jordbunden lige under overfladen består af et seks til 14 meter dybt lerlag.

Forurenet jord fyldes i

- Vi graver jord op herfra og fylder hullerne med kontamineret jord, som afskærmes fra det omgivende miljø af den tykke lerjord. Affaldsjorden er typisk lettere forurenet med tungmetaller, der udvaskes over en tusindårig periode.

Den rene lerjord, vi graver op, bruges så til at forstærke digerne, som hæves med totalt tre meter over et areal på cirka 20 hektar, forklarer områdechef Jens Nejrup fra Center for Miljø under Københavns Kommune.Side 3
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125