Totalentreprenør bygger demensplejehjem i Kalundborg Kommune
Behovet for ældre- og demensvenlige boliger stiger i takt med, at befolkningen lever længere. I byggeriet ved Gørlev opfører Skovby Entreprise 24 nye plejeboliger og tilhørende servicearealer. Edvars Arkitekter har tegnet boligerne, der opføres i stil med det eksisterende byggeri. Mellem boligerne skal etableres en sansehave for beboere og pårørende.
”Byggeriet har fokus på social bæredygtighed, hvor der skal skabes rum til fællesskab, et godt indeklima med blandt andet sundhedsbelysning, som bidrager til beboernes velvære,” siger Jesper Skovby direktør i Skovby Entreprise, der har mere end 20 års erfaring inden for byggebranchen. Jesper Skovby roser det gode samarbejde med bygherre Kalundborg Kommune samt rådgivere og arkitekter på byggeriet.
Skovby Entreprise, der primært bygger i det vestsjællandske, har et godt samarbejde med flere kommuner, hvor virksomheden er hoved- eller totalentreprenør på byggerierne.
”Byggeriet har fokus på social bæredygtighed, hvor der skal skabes rum til fællesskab, et godt indeklima med blandt andet sundhedsbelysning, som bidrager til beboernes velvære,” Jesper Skovby direktør i Skovby Entreprise
Bygger på kvalitet
De 24 plejeboliger, der er toværelses, er hver på 69 m2 inkl. fællesarealer. Det samlede areal er 1.996 m2. De første beboere forventes at kunne flytte ind i april 2026.
”Vi står for alle faser i byggeprojekter, fra projektering og udførelse til nøglefærdigt kvalitetsbyggeri. Vi ønsker at skabe kvalitetsbyggeri, der er baseret på ansvarlighed, og hvor håndværket er i orden. Vi tror på de langvarige samarbejder og på byggerier, der gør en forskel for mennesker. Derfor har vi specialiseret os i at bygge boliger til ældre og institutioner til børnene,” forklarer Jesper Skovby. Virksomheden har høstet Børsens Gazelle-pris fem år i træk.
En del af lokalsamfundet
Hos Skovby Entreprise vil de gerne bidrage til fremtidens byggeri.
”Vi har lærlinge, der skal bygge fremtidens boliger. Derudover bidrager vi til lokalsamfundet, som vi selv er en del af, ved at engagere os i samarbejder med både uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer, ” siger Jesper Skovby.
Om Skovby Entreprise
Skovby Entreprise er specialiserede i at varetage hoved- og totalentrepriser for investorer og erhvervskunder. Virksomheden står for alle faser i byggeprojektet, fra projektering og udførelse til nøglefærdigt kvalitetsbyggeri.