23948sdkhjf

Innovativ kantsten kræver mindre plads til skybrudssikring

Kraftige regnskyl med store vandmængder forekommer hyppigere end tidligere, og det giver udfordringer for en hel del ældre kloakledninger. Oranje Beton har udviklet en LAR-kansten til vejbed, der kan løse problemerne lokalt og optager mindre plads end lignende løsninger.

Hyppigere, kraftige regnfald med store mængder vandmængder er en udfordring for kloaksystemerne i mange byer. En løsning er at opdele kloakledninger i spilde- og overfladevand, men det er dyrt og tager lang tid. En alternativ løsning er Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i forbindelse med vejbed, men de kan også fylde meget på vejen.

Det var dilemmaet, som Energi Viborg Vand A/S præsenterede borgerne for i byområdet Hald Ege i Viborg Kommune, hvor en del af kloaknettet stod for at skulle renoveres. Man valgte at arbejde videre med en LAR-løsning, for hvis man kunne reducere mængden af overfladevand, så kunne man beholde den eksisterende kloak.

Vi har skabt en løsning, der er relevant for rigtig mange kommuner Jørgen Dau, salgschef i Oranje Beton

LAR-løsningen var et vejbed på Teglgårdsvej i Hald Ege – anbefalet af ingeniørfirmaet WSP Danmark, der har stor erfaring med dette. Vejbedet kan opsamle regnvand fra befæstede arealer i form af veje og fortove med et samlet areal på 650 m2. Beregninger viser, at vejbedet kan opsamle vandet fra en 10 års hændelse - dvs. regnmængder i et omfang, der kun forekommer en gang hvert 10. år.

Men vejbedet med den kendte traditionelle løsning på det tidspunkt ville kræve en del areal på vejen – lidt for meget efter nogles mening. For at reducere arealbehovet var der behov for nytænkning, og den kom fra et samarbejde mellem Morten Korsgaard fra WSP Danmark og Oranje Beton i Holstebro.

Oranje Betons innovative kantsten

”Vi udviklede en ny kantsten og præsenterede Morten for den. Siden har vi videreudviklet kantstenen, som er L-formet. Vi placerer den vandrette del af L’et/vingen under asfalten, og det giver den nødvendige stabilitet. Herved undgår vi at skulle etablere en bagstøbning inde i vejbedet,” siger Jørgen Dau, salgschef i Oranje Beton.

I den ene ende af vejbedet er der et indløb, og der er nedgravet 30 kassetter i bedet på i alt 14 m2, som kan klare overfladevand fra det 650 m2 store vejareal. L-kantstenen har samme dimensioner som normale kantsten, men konstruktionen gør, at bedet kan laves dybere end normale kantsten, og vedligeholdelsen er også meget lettere.

”I en traditionel løsning laver man i vejbedet en bred bræmme af beton og sætter en kantsten ned midti. Typisk er vejbedet 1,5 meter bredt, men du mister ca. 25 cm i hver side, for kantstensbetonen fylder jo på begge sider. Der bliver også mindre plads til nedsivning af regnvand. Men vores kantsten betyder, at du faktisk kan lave vejbede, der kun er 1 meter brede men afleder lige så meget vand som et traditionelt på 1,5 meter,” siger Jørgen Dau.

Den innovative udformning reducerer vejbedets samlede areal med op til 50 %, hvilket er afgørende for byer med begrænset plads til afvandingssystemer.

"Vi har skabt en løsning, der er relevant for rigtig mange kommuner. Den nye kantsten gør det muligt at integrere LAR-løsninger uden at ødelægge trafikken. Og man kan spare rigtig mange penge og meget tid i forhold til at skulle ændre på kloakledninger," siger Jørgen Dau.

Han påpeger, at det også er en stabil konstruktion, der kan tåle påkørsel fra fx tunge traktorer. Derudover er det modulbaseret – man vælger moduler til den længde, man ønsker for vejbedet.

Vejbedet og private regnvandsløsninger i Hald Ege har taget tre år og samlet sparet borgerne og Energi Viborg Vand A/S for omkring 2 mio. kr.

Om Oranje Beton

Oranje Beton er en danskejet betonvarefabrik grundlagt i 1898. Virksomheden har med sine mange års ekspertise specialiseret sig i at udvikle tilpassede løsninger i beton til bl.a. trafik og veje, havneområder samt til kyst- og klimasikring. Alle elementer produceres lokalt i Holstebro. I samarbejde med kommune og rådgivere udvikler Oranje Beton nye betonelementer og -konstruktioner, som det f.eks. var tilfældet med LAR-kantstenen. Et andet eksempel er også fundamenter til el-ladestandere, der de seneste år er skudt op over hele landet. Se mere om virksomheden på Oranje.dk.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.21