Nakskov Havnegade Foto: Lolland Kommune

Lollands sydkyst er i dag beskyttet af det sydlollandske dige, som blev bygget efter den katastrofale stormflod i 1872, hvor 28 mennesker omkom på Lolland og 52 på Falster.

"Efter stormfloden så byggede man jo det her høje dige, som går fra Nakskov og hele vejen syd om kommunens afgrænsning mod havet," forklarer Regitze Lassen, klimakoordinator i Lolland Kommune.

63 km, fire meter bredt og 3,3 meter højt var diget, som med håndkraft blev etableret i årene efter stormfloden. Men selvom diget har beskyttet Lolland i mange år, viser nyere stormfloder, at udfordringerne ikke er ovre. Således var diget tæt på kollaps i oktober 2023.

Kystbeskyttelseslovgivningen siger, at dem, der har gavn af det, skal betale. Men vi er oppe i så store beløb, at vi ikke bare kan lægge det hele over på borgerne. Regitze Lassen, klimakoordinator i Lolland Kommune.

”Vandstanden steg ikke ligeså meget som i 1872, men bølgekraften var enorm," siger Regitze Lassen og peger på, at situationen understreger behovet for kontinuerlige forbedringer af kystsikringen.

Pumpesystemer skal sikre afvanding

Udover risikoen fra havet er Lolland også udsat for problemer med regnvand.

"Vi har jo lavet os en lille suppeskål her i Lolland med diger rundt om, så når det regner, skal vi af med alt det vand igennem et system af kanaler og pumpestationer, der leder vandet ud til havet. Men kapaciteten kan blive udfordret. Hvis vi får langvarig regn eller meget store nedbørsmængder, så bliver det svært at få vandet hen til pumperne," siger klimakoordinatoren.

Problemet forværres af, at mange af de nuværende kanaler blev anlagt for over 50 år siden og ikke er designet til de ekstreme regnmængder, som klimaændringerne bringer med sig.

"Kommunen har en rolle i at få overblik over, om systemet er godt nok til at møde den fremtidige situation," forklarer Lassen og understreger, at der konstant arbejdes på at finde nye løsninger.

Fremtidige løsninger på vej

For at sikre bedre beskyttelse arbejder Lolland Kommune med flere nye initiativer. Et af de mest ambitiøse er en højvandsport i Nakskov, som skal sikre Nakskov mod oversvømmelse.

"Det er den, vi arbejder meget intenst med. Og vi er meget tæt på at kunne etablere den, hvis vi kan skaffe pengene. Prisen er dog høj: Det vil koste omkring 400 millioner kroner. Det var 200 millioner inden olie- og stålpriserne steg."

Mens Lolland Kommune gør, hvad den kan, er finansiering en konstant udfordring.

”Kystbeskyttelseslovgivningen siger, at dem, der har gavn af det, skal betale. Men vi er oppe i så store beløb, at vi ikke bare kan lægge det hele over på borgerne," siger Lassen.

Man kan argumentere for, at sommerhusejerne selv skal betale for risikoen for ved at ligge tæt på havet, men Lollands tilfælde er specielt, idet hele samfundet er truet i tilfælde af alvorlige oversvømmelser. Derfor ser Regitze Lassen ser gerne, at staten tager mere ansvar.

Hun understreger, at det er afgørende at finde mere langsigtede finansieringsmodeller.

"Vi prøver at involvere forsikringsselskaber og pensionskasser, fordi de også har en interesse i at minimere risikoen for store skader. Hvis vi sikrer Nakskov, så slipper forsikringsselskaberne jo for at betale erstatninger til folk, der bliver ramt af oversvømmelser," siger hun.

Regitze Lassen understreger, at Lolland Kommune har et godt overblik over situationen, men at arbejdet aldrig stopper.

"Vi ved godt, det bliver værre. Vi ved godt, der kommer mere vand. Vi ved ikke hvor meget, men vi prøver at gardere os så godt vi kan. Kommunen arbejder tæt sammen med lokale aktører og myndigheder for at sikre, at infrastrukturen er klar til fremtidens udfordringer,” slutter Regitze Lassen.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.