23948sdkhjf

”Kommuner bør tænke private aktører ind i deres beredskab”

Dansk Overpumpning bistår danske kommuner med mandskab og materiel, når skybrud og stormfloder rammer. Virksomheden opfordrer kommunerne til at tænke private aktører ind i deres beredskabsplaner, så de er forberedte på voldsomt vejr.

10- og 100-årshændelser som voldsomme skybrud og oversvømmelser er desværre blevet årlige begivenheder, som udfordrer danske kommuner igen og igen – især kystkommunerne.

”Vi har i de senere år fået stadig flere kommuner som kunder, fordi de rammes af de stadig flere, hyppigere og voldsommere skybrud. De kommunale beredskaber er meget udfordrede og læner sig op ad Beredskabsstyrelsen, som også er meget udfordrede. Fælles for dem er, at de ikke ved, hvordan de skal gribe udfordringerne med det voldsomme vejr an,” siger direktør i Dansk Overpumpning A/S, Sarah Viborg.

”Vi har været i dialog med mange kommuner om, at vi kan være en fast del af deres beredskab, så vi rykker ud, så snart behovet er der. Sådan en aftale om at stå standby har vi for eksempel haft med Banedanmark i mange år. Sarah Viborg, direktør, Dansk Overpumpning A/S

Dansk Overpumpning sælger og udlejer pumper i alle størrelser til at pumpe blandt andet uønsket regn-, spilde og olieholdigt vand væk. Virksomhedens folk er klar til at rykke ud 24-7, når behovet opstår ved for eksempel ekstremt vejr.

”Vi nærmer os skybrudssæsonen igen, så vi er fleksible og klar til at rykke ud i hele landet, når de ringer fra kommunerne og beder om hjælp. Men så sker det efter først til mølle-princippet, og når vi ikke har flere folk eller materiel tilbage, kan vi jo ikke hjælpe flere kommuner eller andre i nød,” fortæller Sarah Viborg.

Folketingspolitikerne har de senere år sat stadig flere millioner og ekstra stormflodspuljer af til at sikre de kyster, de fleste af Danmarks kommuner ligger ved. Sarah Viborg opfordrer til, at kommunerne ikke alene forebygger, men også gearer sig til, når det voldsomme vejr rammer.

”Kommunerne kunne på forhånd svare på mange af deres egne spørgsmål med skarpe

beredskabsplaner, hvor risici er kortlagt med beskrivelser af, hvem der gør hvad og hvor. Vi har været i dialog med mange kommuner om, at vi kan være en fast del af deres beredskab, så vi rykker ud, så snart behovet er der. Sådan en aftale om at stå standby har vi for eksempel haft med Banedanmark i mange år, men ingen kommuner har endnu indgået beredeskabsaftaler med os,” siger Sarah Viborg.

Dansk Overpumpning er i tæt dialog om at indgå i Falcks beredskab til virksomheder, som netop er en tjeneste, der blandt andet bygger bro mellem kommuner og private aktører.

Dansk Overpumpning blev hidkaldt med pumper rør og slanger, da det truende jordskred hos Nordic Waste i Ølst ved Randers ved juletid 2023 var til fare for lokale vandløb.

”Vi arbejdede den første nat igennem for at lukke jordskredsfaren ned, som blandt andet kommunaldirektøren anerkendte os meget for,” siger Sarah Viborg.

Om Dansk Overpumpning

Dansk Overpumpning A/S hører til i Slagelse, men opererer i hele Danmark.

Dansk Overpumpning forhandler og udlejer pumper i alle størrelser og til alle formål, som virksomheden også udlejer mandskab til 24-7 året rundt. ”Overpumpning” er i øvrigt metoden ved for eksempel et brud på et underjordisk regnvandsrør: En midlertidig rørledning med en pumpe lægges oven på jorden og forbinder røret uden om bruddet. Dansk Overpumpning har en flad struktur og er funderet på værdier fra den gamle skole som ordentlighed, nærvær og at holde ord og aftaler.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125