23948sdkhjf

Kunsten at skabe de rette rammer for læring

Når man bygger og renoverer skoler og institutioner handler det om at forstå læringsmiljøet og logistikken for brugerne. Det har KABI Entreprise A/S specialiseret sig i, og i dag står virksomheden bag et stort antal projekter – bl.a. en af landets første svanemærkede skolerenoveringer.

Skole- og institutionsbyggeri kræver en særlig opmærksomhed på brugernes behov, og det har man hos entreprenøren KABI, der for nyligt har færdiggjort flere interessante projekter på området. Virksomheden satser på både nybyggerier og renoveringer, og fælles for dem er, at det handler om at skabe inspirerende læringsmiljøer for brugerne, forklarer adm. direktør Birger Pedersen Daurehøj: “Det vigtige er at forstå læringsmiljøet og logistikken i skolen eller institutionen – og forstå brugernes behov. Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, så derfor er det essentielt at have en god dialog med bygherre og brugere, så vi kan skabe den rigtige indretning.” 

Specialister i skoler og institutioner
Hele 70% af KABI’s projekter er skoler og institutioner. Virksomheden har over årene specialiseret sig i at udforme de optimale rammer for læring, og netop erfaringen vejer tungt, når kommunerne vælger entreprenøren til deres projekter. “Vi bliver tit valgt ud på baggrund af vores erfaring, men vi skal jo også være skarpe på prisen. Og så handler det ikke mindst om den måde, vi tackler forløbet på. Det er vigtigt at komme godt fra start og have en god proces frem til byggestart. Med en god dialog og struktur kan vi få et gnidningsfrit forløb, hvor vi undgår større ændringer undervejs,” siger Birger Pedersen Daurehøj. 

Og når projektet afsluttes har direktøren et klart succeskriterie: “I starten af forløbet har vi en brochure med et billede af projektet, og det skal vi gerne kunne holde op foran det færdige projekt og kunne se det samme 1:1. Så er vi sikre på, at forventningerne er blevet indfriet.” Bæredygtighed i fokus De fleste af projekterne har bæredygtige tiltag i fokus, og for de flestes vedkommende tildeles de enten DGNB Guld eller DGNB Guld med hjerte. For nyligt har KABI bl.a. stået bag Danmarks første svanemærkede renoveringsprojekt af en skole, nemlig Holbergskolen Dianalund “Det er særligt udfordrende ved renoveringer, fordi vi først skal fjerne al asbest, bly og PCB, før vi renser ned og bygger op. Når der bagefter testes for farlige stoffer, må der intet være tilbage – så vi skal være grundige,” siger Birger Pedersen Daurehøj.

FAKTA:

KABI er et mellemstort entreprenørfirma med tømrer- og snedkerarbejde som egenproduktion. Kerneopgaverne er totalentrepriser, hovedentrepriser og mindre fagentrepriser. KABI har over årene udviklet megen ekspertise og erfaring med skoler og institutioner, der nu udgør ca. 70% af projekterne – både som nybyggerier og renoveringer. Se mere på www.kabi-entreprise.dk

Artiklen er en del af temaet Skoler & Institutioner.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173