23948sdkhjf

Arkitektgiganter kæmper om at tegne stort hospice-projekt

Flere store tegnestuer er i spil til at vinde projektkonkurrencen på det nye Sankt Lukas Hospice og Lukashuset i Hellerup, der kommer til at koste et trecifret millionbeløb at opføre

Fire arkitekthold er i spil til at sætte stregerne til det store hospiceprojekt i Hellerup, der er estimeret til at koste 323 mio. kr. ekskl. moms.

Det fremgår af Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Projektkonkurrencen omfatter både nybyggeri og landskabsintegrering af Sankt Lukas Hospice og Lukashuset. Derudover er der lagt vægt på at integrere logistik, infrastruktur og parkering i buddene.

De fire udvalgte teams er BIG, der byder i samarbejde med Creo Arkitekter, C.F. Møller Architects, der samarbejder med Effekt, Dorte Mandrup i samarbejde med både Nord Architects og Marianne Levinsen Landskab, mens Lundgaard & Tranberg Arkitekter sammen med Vega Landskab står for det sidste bud. PLH Arkitekter er konkurrencesekretariat.

Vinderen af projektkonkurrencen udpeges af en jury og ventes offentliggjort i starten af 2025.

Stor udvidelse

Planen er, at hospicet skal udvides med 8.500 kvm. Her er planen at bygge et nyt voksenhospice med plads til 36 patienter og et nyt og større børne- og ungehospice med plads til otte indlagte familier.

Finansieringen af hospicet er sikret gennem donationer på 260 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 100 mio. kr. fra selskabet Sorana.

Den samlede budgetramme er aktuelt estimeret til 490 mio. kr. eksklusive moms.

Byggeriet ventes at starte i første kvartal af 2027, og går alt efter planen står det færdigt i første kvartal af 2029.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094