Bydel holder vejret: EU-dom kan få kæmpe betydning
Der har været arbejdet længe og grundigt med store, forkromede planer om omdannelse og byfornyelse af Gellerupparken i det vestlige Aarhus.
Borgmester, ministre og sågar Dronning Margrethe har været på besøg for at se, hvordan det går med at gennemføre den storstilede helhedsplan for området og blive præsenteret for alt det nye og visionerne for fremtidens blandede, attraktive bydel.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Der er bare ét stort problem. Nedrivningen af en række boligblokke i Gellerupparken er sat på pause på ubestemt tid, og det kan hverken borgmesterkæder, ministerbiler eller kongelige for den sags skyld ændre på for nu. Det hele afventer en dom fra den højeste instans ved EU-Domstolen.
Den ufrivillige pause i byggeplanerne har konsekvenser for Brabrand Boligforening, der ejer de almene boliger i området.
For når betonblokkene ikke kan blive revet ned, kan jorden ikke blive solgt til investorer. Når der ikke er jord at sælge, har boligforeningen ikke penge til at renovere de resterende boligblokke, der skal forbedres og ændres. Og når der ikke er ledig jord, er der ikke plads til, at kommune kan bygge den nye folkeskole, området har brug for.
Det fortæller Kristian Würtz, der er direktør i Brabrand Boligforening.
- Der er lagt meget arbejde og mange penge i det. Så det giver sig selv, at vi ønsker fremdrift og gerne vil have gennemført de nedrivninger, der er besluttet og godkendt, siger han og tilføjer:
- Som det er nu, er der projekter, der er bremset. For uden indtægter fra grundsalg, kan vi ikke renovere de 1000 boliger, der skal blive stående, så på den måde er det rigtig vigtigt for os, siger han.
Uden nedrivninger kan Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune heller ikke leve op til den nationale 'ghetto-lov'. Det er nemlig et krav fra regeringen, at antallet af almene familieboliger i områder, der har været kategoriseret som en hård ghetto (i dag kaldet omstillingsområder), skal nedbringes.
Præsenteret for 15 dommere
Det springende punkt i hele miseren er netop 'ghetto-loven'.
For stædige beboere, der nægter at forlade deres lejligheder, så bulldozerne kan rive blokkene ned, har klaget over etnisk diskrimination i lovgivningen, og det har den højeste instans af EU-Domstolen valgt at gå ind i.
Domstolen skal konkret forholde sig til, om der i den danske såkaldte ghettolov er ulovlig diskrimination af borgere med ikke-vestlig baggrund eller ej.
En af de beboere, der har krøllet opsigelsesbrevet sammen og nægter at flytte, er Ezzedine Azzam.
- Jeg synes, det er uretfærdigt, at vi skal tvinges væk fra vores hjem, for jeg tror ikke på, at ghettoloven er lovlig. Den er racistisk og diskriminerende, har han tidligere sagt til TV2 Østjylland.
Sagen blev præsenteret for 15 dommere i Luxembourg i sidste uge, der nu skal bruge de næste måneder på at vurdere, om Danmark har forbrudt sig EU's direktiv.
Imens holder beboere, investorer og boligforening vejret.
- Diskriminerende udtalelser
Flere eksperter, som TV2 Østjylland har talt med, vurderer, at beboerne i ghettoområder har en reel chance for at vinde klagesagen.
En af dem er Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet og Oslo Universitet med speciale i menneskerettigheder.
- Jeg mener, at der klart er tale om diskriminerende udtalelser, fordi der er bestemte etniciteter, der er uønskede i de boligområder. Og for at sprede den befolkning, vil man rive deres boliger ned og bygge noget nyt. Det er et meget omfattende indgreb, fordi folk mister deres hjem og deres omgivelser. Jeg mener, beboerne har gode chancer for at vinde sagen, siger hun.
Hun fortæller, at diskrimination er højt på prioriteringslisten ved EU-Domstolen, og at det 'umiddelbart også er en sag, der ikke er specielt smigrende for staten'.
Den mulige diskriminering ligger i, at ét af kriterierne for, hvornår et boligområde kategoriseres som en hård ghetto (i dag kaldet omstillingsområde) handler om andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund.
Den konkrete sag, EU-Domstolen skal forholde sig til, handler om et ghettoområde i København og i Slagelse. Sagen fra Gellerup og andre ghettoområder afventer EU-dommen.
Menneskerettighedsjurist og ph.d. Pia Justesen vurderer, at ghettoloven ikke ville været gået i andre lande.
- Jeg kender ikke til andre lande, der har lavet lignende lovgivning, og mit indtryk er, at folk udefra tænker, det er åbenlyst diskriminerende, siger Pia Justesen og tilføjer:
- Min vurdering er også, at der er tale om diskrimination, for i forarbejderne til loven er det tydeligt, at etnisk oprindelse spiller en afgørende rolle, når myndighederne skal vurdere beboersammensætningen i de forskellige boligområder.
Uklare konsekvenser
Hos Institut for Menneskerettigheder lyder meldingen også, at sagen er principielt vigtig. Instituttet er gået ind i sagen til støtte for de lejere, der er blevet opsagt.
- Det er en vigtig sag, fordi der er tale om en lovgivning, der rammer rigtig mange mennesker med ikke vestlig baggrund hårdt. Det er mennesker, der mister deres hjem.
- Og det er vores opfattelse, at der er tale om ulovlig forskelsbehandling, fordi de berørte borgere ikke har samme vilkår som andre på grund af deres baggrund, siger Tine Birkelund Thomsen, juridisk projektchef i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.
Det er svært at forudse, præcis hvilke konsekvenser, det vil få, hvis staten taber sagen i EU-Domstolen.
Men professor Kirsten Ketscher fortæller, at direkte diskrimination i henhold til EU’s direktiv og chartrer stort set ikke kan retfærdiggøres.
Der er dog nogle undtagelser: Der skal være et legitimt formål med diskriminationen, foranstaltningen skal være egnet til at opnå det legitime formål, og det skal være nødvendigt forstået på den måde, at man ikke kan opnå det legitime formål uden at diskriminere. Det skal altså opfylde et såkaldt proportionalitetskrav.
- Så det er nogle skrappe betingelser, og det har jeg svært ved at se, at man kan retfærdiggøre med den måde, ‘ghettoloven’ er udformet på.
Spørgsmål: Hvad er konsekvensen, hvis lovgivningen bliver vurderet ulovlig?
- Hvis staten taber sagen, antager jeg, at retten kommer frem til, at skal beboerne have lov til at blive boende. Dem, der allerede er blevet tvangsflyttet, skal have en eller anden form for erstatning. Staten skal også betale sagens omkostninger, så alt i alt kan staten risikere at få en ordentlig en på kassen. Det kan blive dyrt, siger hun.
Også Tine Birkelund Thomsen fra Institut for Menneskerettigheder vurderer, at hvis EU-Domstolen kommer frem til, at der er tale om ulovlig forskelsbehandling, så kan man ikke udsætte beboere på baggrund af den nuværende lov.
- Svaret er, at man ikke kan udsætte beboere på baggrund af en ulovlig lov. Så udsættelserne ville ikke kunne gennemføres på den baggrund, siger hun.
Om de beboere, der allerede er blevet tvangsflyttet, skal have deres lejligheder tilbage eller have økonomisk kompensation for, at deres rettigheder er blevet krænket, vides endnu ikke.
