De mange m2 langs de danske veje er et oplagt sted at øge biodiversiteten, hvilket er en ambition for Vejdirektoratet. Foto: Vejdirektoratet

Der er fokus på biodiversiteten, og det gælder også i den store infrastrukturplan mod 2035, hvor der er afsat et beløb til både Vejdirektoratet og Banedanmark til at øge biodiversiteten langs statsveje og skinner i hele landet. Et kommissorium blev nedsat, og herefter udarbejdede Vejdirektoratet fire indsatser, som omfatter forøgelse af arealet af værdifuld natur i vejkanterne, registrering og overvågning af invasive plantearter, forbedring af den biologiske sammenhæng på tværs af vejene (defragmentering) og formidling og forankring af grøn infrastruktur. Der kan være store perspektiver i at udnytte de store arealer, som staten ejer, til fordel for en rigere flora og fauna, som kommer mange til gavn, fortæller Christina Steenbeck, biolog og projektleder for biodiversitetspuljen hos Vejdirektoratet:

”Den rigere flora vil give et bedre livsgrundlag for den nederste del af fødekæden. Insekter, sommerfugle og vilde bier vil alle have gavn af, at forskellige plantearter afløser hinanden med blomstring fra tidligt forår og gennem hele sæsonen. Fra udenlandske undersøgelser ved man, at det også kan styrke bestanden af visse arter af pattedyr, som også bidrager til biodiversiteten. Naturligvis skal man passe på med økologiske fælder, som lokker dyr til, der ikke kan overleve på lang sigt.”

AI og invasive arter

Et af de projekter, som er i gang, er indsatsen mod invasive plantearter som for eksempel kæmpe-bjørneklo og gyldenris, hvor Vejdirektoratet tager kunstig intelligens i brug ved at tage afsæt i det vejmandstilsyn, som alligevel overvåger de omkring 3800 km vej, hvor de kigger efter huller i vejene og ødelagte autoværn m.m.

”Her sætter vi passive kameraer på og via en algoritme, som kan genkende de mest almindelige invasive planter, kan vi overføre oplysningerne til ’skyen’ og få kortlagt det på skrivebordet. Det skal på sigt gerne indgå i den almindelige drift, så det bliver en del af vedligehold af arealerne,” forklarer Christina Steenbeck.

Her sætter vi passive kameraer på og via en algoritme, som kan genkende de mest almindelige invasive planter, kan vi overføre oplysningerne til ’skyen’ og få kortlagt det på skrivebordet Christina Steenbeck, biolog og projektleder for biodiversitetspuljen hos Vejdirektoratet

Biodiversitet skal ind i almindelig drift og vedligehold

Staten er store lodsejere, og den type natur, der er særlig interessant, er ifølge Christina Steenbeck tørbundsnatur, som er i tilbagegang. Så hvis Vejdirektoratet kan bidrage til opretholdelsen og eventuelt udbredelsen af disse, er det fremragende, siger hun:

”Traditionelt har man brugt muld i vejkanterne, som er godt mod jordskred, men med en ny frøblanding kan vi sikre mindre erosion trods ny jordtype og beplantning. Hvis man i dag skal anlægge en ny vej, som skal graves ned, så koster det penge og CO2-udledning at køre jorden bort, men måske kan vi i højere grad se på at bruge jorden i vejkanterne. Det er klart, at det ikke blot er enten/eller, men vi skal finde vores ben at stå på i Vejdirektoratet,” fortæller hun og tilføjer, at den nye pulje skal ses som en løftestang til at få biodiversitet ind i det almindelige drift og vedligehold, så de nuværende pilotprojekter på sigt bliver rutineopgaver. Fremover bliver der generelt arbejdet med de relevante FN-mål hos Vejdirektoratet og tænkt i bæredygtighed ved indkøb og drift. Som en del af indsatsen med formidling og forandring holder Vejdirektoratet en gratis erfa-dag om biodiversitet i infrastrukturen, som afholdes den 7. november i København og også er relevant for folk i byggeriet m.m.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst - Biodiversitet.