Infrastrukturarbejde Foto: Preben Kirkholt/DI Infrastruktur

Landets 98 kommuner har ansvaret for at vedligeholde, reparere og bygge de veje, som vi alle sammen kører lidt eller meget på, når vi skal på arbejde eller ud at handle. De er en del af vores hverdag. Men med et stigende fokus på bæredygtighed, skal der ny tænkning og kreativitet ind i de udbudte opgaver fra kommunerne.

Torben Liborius: ”Det er helt afgørende, at de begynder at tænke på bæredygtighedsaspektet af de opgaver, fordi der er en masse muligheder for både at bruge mindre nye materialer og bruge flere genanvendte materialer, som gør, at det samlede aftryk på både klima og miljø, som den kommunale vejaktivitet har, godt kan komme betydeligt ned”.

Sagen er, at de løsninger, der bruges i dag på vejene, bruger flere nye materialer end nødvendigt og ender med at blive betydeligt dyrere.

Torben Liborius: ”Løsningerne er mere miljøbelastende og dyrere end de burde være. Cirka 70 procent af den samlede mængde af nye råstoffer går til infrastruktur og forsyninger. Vi skal både bruge mindre og vi skal bruge det bedre, fordi vi har mangel på råstoffer”.

Medlemmerne i DI´s afdeling for infrastruktur er entreprenørerne, som kommunerne udbyder deres vejprojekter til. Derfor er det afgørende, at kommunerne får bæredygtigheden med i deres kommende udbud for, at entreprenørerne kan løse deres opgaver på en ny måde.

Plejer er død

DI Infrastruktur efterlyser mere kreativitet i de udbudte opgaver – både hos kommuner og de rådgivere, som kommunerne benytter til udbud. Plejer er død.

”Det stigende fokus på bæredygtighed gør, de skal tænke mere kreativt. De skal ind imellem også være mere modige. Vi skal have gjort op med, sådan plejer vi at gøre. I bund og grund laver vi løsninger, som er mere miljøbelastende og dyrere, end de burde være. Der er et stort behov for ny udvikling. At bruge færre nye materialer og mere fleksibel genanvendelse af brugte materialer.”

Genanvendelse kræver fleksibilitet

Når der skal bygges en ny vej, starter entreprenøren med at grave den eksisterende vej op. Her bliver de opgravede materialer kørt væk og deponeret på en aflæsningsplads.

Torben Liborius, chef, DI Infrastruktur Foto: DI Infrastruktur

Torben Liborius: ”Vi arbejder efter en række normer, hvor det almindelige er, at man kører opgravet jord og grus væk. Men nu er vi i en situation, hvor der ikke er nok jordmodtagepladser. Når vi ikke kan komme af med de forurenede materialer, og det samtidig er svært at skaffe ny jord og grus som råmateriale, så er det helt afgørende, at kommuner, rådgivere og branchen samarbejder om at få justeret på de normer. Så vi kan genbruge det jord og grus, vi graver op, mere fleksibelt. Dermed skal vi ikke køre rigtig langt for at komme af med det. Det vil være at slå to fluer med et smæk.”

Kommunerne har, ifølge Torben Liborius, et stort efterslæb af vedligeholdelsen af deres vejnet. Der skal løses rigtig mange opgaver i de kommende år, og hvis de opgaver tilmed kunne løses mindre miljøbelastende og måske også lidt billigere end hvad man ellers har gjort, så ville det jo kun være en fordel.

”Oven på sidste års hårde vinter er der stadigvæk mange huller i vejene. Det kan blive rigtig dyrt ikke at vedligeholde dem i tide. Hvis det kan løses billigere ved at bruge færre nye materialer, ville der være større incitament til at få det gjort. Vedligeholdelsesefterslæbet betyder, at vejenes tilstand er mindre modstandsdygtige og dermed vokser opgaven”.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst - Infrastruktur.