Genbrug af materialer i anlægsbranchen
Skifter 100 meter regnvandsledning ved genbrug af beton
Udskiftning af små 100 meter regnvandsledning på Roskildevej i Frederiksberg Kommune, hvor bygherre er Frederiksberg Forsyning og entreprenøren er Zøllner.
Projektchef Klaus Munk Plum, Zøllner: ”Den gamle regnvandsledning var fuld af beton, så der stort set ikke kunne løbe noget vand igennem. Ledningstraceet var små 100 meter lang og to meter bred, hvor vi først fræsede asfalten og derefter opbrød betonpladen i alt svarende til ca. 200 kubikmeter beton”.
”Vi fik tilladelse til at bruge et knusningsanlæg på stedet – så alt beton, kantsten, betonplade i vejen, gamle betonrør og brønde – er blevet knust og genbrugt på stedet. Vi har derfor ikke skulle køre de gamle materialer væk og nye materialer til. De nedknuste materialer er blevet genbrugt som bærelag i vejen.”
Ifølge Klaus Munk Plum er hele humlen i projektet, at Kruger, Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune har tænkt genbrug af materialer ind fra en start.
”Udover at vi sparer transport på bortkørsel af materialer, sparer vi også transport og ventetid på tilkørsel af nye materialer. Sten og grus er en mangelvare. Der er en betydelig CO2-reduktion og logistik besparelse ved at genanvende på stedet,” siger Klaus Munk Plum.
65.000 tons skærver knust på Østbanen og genbrugt som stabilgrus
Lokaltogene på Østbanen på Stevns fik nye skærver og skinner på grund af banens dårlige forfatning. Ved Rødvig genbrugte Zøllner skærver til fremstilling af stabilgrus.
Afdelingschef Hassan Al-Najar, Zøllner: ”Vi opgravede 65.000 tons skærver og knuste dem og genbrugte dem som stabilgrus til et nyt bærelag for togbanen. Der er en stor miljømæssig og tidsmæssig gevinst forbundet med det. Det er stort set umuligt at skaffe stabilgrus på Sjælland i den mængde. Med knuseværket kunne vi fremstille vores eget stabilgrus, som kunne overholde de særlige krav, der bliver stillet på banen”.
Det er en Win-Win situation for alle – især for miljøet.
Der ligger også en miljømæssig gevinst i ikke at skulle bortskaffe skærverne og køre dem hen til en modtageplads. Nu bliver de knust på stedet og genbrugt på den samme matrikel.
”Vi havde en stram tidsplan. I og med vi sparede transport til bortskaffelse og tilførsel af nye materialer og at vi kunne fremstille vores egne materialer på stedet, fik vi logistiske fordele ud af det,” siger Hassan Al-Najar, som siger, at Zøllner vil lave et CO2-regnskab.
Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst - Infrastruktur.