23948sdkhjf

Region får kritik i sag om hospitalsbyggeri

Det samlede budget for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er 2,3 mia. kr. højere end forventet

Opdateret

Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød er blevet dyrere og flere år forsinket i forhold til den oprindelige plan.

Det får kritik af Statsrevisorerne. De har som opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektiv, korrekt og efter loven. Kritikken er rettet mod Region Hovedstaden, som er bygherre.

Der er også kritik af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der fører tilsyn med byggeriet.

- Statsrevisorerne kritiserer, at Region Hovedstaden underbudgetterede byggeriet, både da det blev sat i gang 2019, og da regionen udvidede budgettet i 2021, står der i en beretning fra Statsrevisorerne.

Der konstateres, at regionen flere gange har udvidet budgettet, der havde en økonomisk ramme på 5,3 mia. kr. (2023-priser), skriver Statsrevisorerne.

Det samlede budget er dog forhøjet med 2,3 mia. kr. Desuden ventes byggeriet færdigt ultimo 2026. Det er seks år senere end planlagt.

- Fordyrelsen kan have været medvirkende til, at bygningens funktionalitet og kapacitet er blevet forringet, står der i beretningen.

- Selv om en del af budgetoverskridelserne skyldes prisstigninger i byggebranchen i 2021 og 2022, konstaterer Statsrevisorerne, at Region Hovedstadens budgettering af byggeriet samlet set har været urealistisk og usikker.

Nyt Hospital Nordsjælland skal være et nyt akuthospital. Det skal erstatte det nuværende hospital i Hillerød.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094