23948sdkhjf

Tidsplanen skrider under stort byudviklingsprojekt med højhuse

Markedsforholdene får Brøndby Kommune til at lægger større vægt på og tid i dialogen med potentielle investorer i stort udviklingsområde

Fremtidens Brøndby Strand, som er tiltænkt nye boligkarréer, handelsstrøg og højhuse, tager bestik af situationen en ekstra gang.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har netop vedtaget en revideret tidsplan for byudviklingsprojektet, oplyser kommunen. Den nye melding er, at der kan være en udviklingsplan klar til vedtagelse enten i efteråret 2023 eller foråret 2024. Med andre ord er planen forsinket fire til seks måneder.

Forvaltningen skal - lyder det blandt andet - bruge ekstra tid på den vigtige investordialog, og der skal gennemføres yderligere analyser.

– Det er vigtigt, at vi får dobbelttjekket, at projekterne i den nye udviklingsplan, kan realiseres og at så mange af vores ønsker som muligt kan blive opfyldt. Det er vores fokus, at de nye boliger rent faktisk kan bygges i den ønskede kvalitet, bæredygtigt og til den ønskede pris siger Kent Magelund, borgmester i Brøndby Kommune, forklarende om, hvorfor processen trækker ud.

Vinderforslag med højhuse i voldene

Brøndby Kommune indgik i starten af 2021 en aftale med byudviklingsfirmaet Grandville om rådgivning og facilitering af et parallelopdrag om fremtidens Brøndby Strand.

Vinderen af parallelopdraget blev udpeget i maj 2022 med Team Cobe på førstepladsen. På vinderholdet var Cobe, Urban Creators, JJW, Implement, EY, AAU (Marie Stender), Light Bureau og Afry.

Vinderforslaget arbejder blandt andet med nedrivning af bymidtens eksisterende center, som skal erstattes af nye karréer, betegnet ’Brøndby Strand-blokke’, hvor både rækkehuse, etageejendomme med butikker i stueetagen og mindre højhuse indgår. Bymidten tilføres derudover et centralt beliggende by- og handelsstrøg samt en ny folkeskole.

Et andet centralt element i Team Cobes planen er bearbejdning af den godt to kilometer lange Esplanadepark. I vinderforslaget fjernes store dele af de volde, der omkranser parken, og der bygges nye rækkehuse og punkthuse ind i det tilbageværende voldanlæg.

Fra projektets start har kommunalbestyrelsen haft en ambition om at udvikle Brøndby Strand til en mere blandet bydel - særligt med langt flere ejer- og andelsboliger.

Mens vi venter 

Mens beboerne i Brøndby venter er der sat mindre og midlertidige projekter i gang i området. Der er blandt andet planer om udendørs fitnessredskaber, et kunstprojekt ved stationen og videreudvikling af Lommeparken med byrumsmøbler og blomsterkasser der blev etableret i 2022.

Aktiviteter i foråret 2023 er blandt andet fortsat dialog med interessenter - særligt de almene boligorganisationer, KFI, grundejere, færdiggørelse af bebyggelses- og landskabsplan samt strategier. Desuden skal afklares en økonomimodel med balancering af indtægter og udgifter, businesscase samt cashflow. Kommunale investeringer skal afklares, og man skal blive klar på en eventuelt ny skole i området. 

På det omfattende program er også realiseringsstrategi herunder juridisk afklaring vedrørende  ejerformer, udbud, mulig selskabsdannelse

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133